Permalink

0

Stormesteren holdt skindet på næsen – Skak DM 2017

De fleste er til påskefrokost i disse dage, men i Rebild Bakker står menuen på kampskak. Her indtages højest en hurtig frokost og måske et par snacks under partiet for at holde ‘motoren’ i gang. Det kræver energi og spille op mod 5 intensive timer og kombineret med et varmt spilelokale, så bliver kaffe, vand, nødder og chokolade indtaget i store mængder under Skak DM 2017. Om flere af spillerne havde glemt dette er uvist, men flere af spillerne i årets Landsholdsklasse kæmpede for at holde skindet på næsen i 6. runde 🙂

20 træk til skafottet

Det virkede stilfærdigt fra åbningen mellem IM Jesper Thybo Søndergaard og IM Karsten Rasmussen, i noget Dronningebondespil, hvor begge spillere var mere interesseret i og spille brikkerne ud, fremfor at lægge pres på mostanderen. Det ulmede inde på Live-siden, men så kom en sjælden fejl på det her niveau, der endte partiet med ’20 træk til skafottet’.

Det er sjældent, at man vinder i 20 træk, men det er noget tilskuerne kan lide og Jespers kreative spil, skal nok give mange fans. En flot sejr af Jesper igen og han er med helt fremme i tabellen, inden morgensdagens stormestermøde, hvor GM Allan Stig Rasmussen venter 🙂

Regerende Danmarksmester i forsvarsposition

De der ikke fulgte med i Jespers parti havde nok travlt med at forstå de mange komplikationer, der opstod i partiet mellem IM Jacob Carstensen og GM Mads Andersen, hvor sidstnævnte virkede til og være i problemer undervejs.

Det lykkedes akkurat GM Mads Andersen og holde tilpas med liv i stillingen og skabe tilstrækkeligt modspil til, at han tog hele pointet.

20 træk til skafottet

Foto: www.skak-dm.dk

En nervøs runde, men lad os se om ikke han er ovenpå til de næste par runder. Dagens parti viser blot, at alt kan ske.

FM Sylvan tæt på det halve point

Det var tæt på for Sylvan i dagens runde mod GM Allan Stig Rasmussen, men bønderne begyndte at være løse på kongefløjen og så røg en vigtig g-bonde. Ingen katastrofe, men med udsigt til en falden b-bonde, måtte Sylvan igen strække våben.

Det er slet ikke blevet Sylvans turnering, der ellers kunne havde scoret en IM-norm ved en 50% score i turneringen. Nu virker det til, at han skal være glad for blot et halvt. Kom igen :-)´

IM Antonsen viste igen storspil

I dagens IM-opgør mellem IM Mikkel Antonsen og IM Mads Hansen, viste Mikkel sin storform og med en ekspandering af dronningefløjen, udsatte han sin egen kongestilling for at skære igennem dronningefløjen, hvor sorts konge også stod gemt bag en række bønder. De forsvandt og en fiks manøvre sendte partiet Mikkels vej.

Dermed er Mikkel fortsat med i kapløbet om DM-titlen 🙂

Evigskak gav det halve point

I det sidste parti var hverken IM Igor Teplyi eller IM Bjørn Møller Oschner i krigshumør og partiet sluttede fredeligt med en korrekt evigskak til Igor. Der dermed har spillet 4 ud af sine 6 partier remis. Det vender måske i morgen 🙂

De spiller 7. runde fredag d. 14. april kl. 14. Følg med live på denne hjemmeside🙂

Skriv et svar

Required fields are marked *.