Permalink

1

Den halvrustne skakspiller

Inden aftenens 2. runde i Allerød EMT 2015, var jeg et smut forbi til Forældre-dag i min søns børnehave i Allerød. Min søn er begyndt at være meget skakinteresseret herhjemme og er begyndt selv at hive skakspillet frem, skakbøgerne ned fra hylderne eller spille skak mod Ipad’en.

Så jeg havde egentlig besluttet mig for, at han skulle have lov til at komme ned og spille mod andre børn. Nu sender jeg naturligvis ikke min dreng afsted, uden selv at have været forbi juniorafdelingen først. Så jeg ankom i god tid og møder nede på parkeringspladsen EM Magnus med sin mor, der lettere forvirret prøvede at finde indgangen til Allerød Skakklub. Hvorfor EM? Jo for han er naturligvis Europamester i Pokemon :-D! Nåh anyway…Bag bygningen, op af trapperne og til højre ned af korridoren og så sidste dør på højre hånd. Her sad allerede et par knægte og spillede. Det viste sig, at træningen var aflyst. Så for en time overtog jeg juniorundervisningen og satte en 4-mands turnering op 🙂 Jeg behøver næppe fortælle, at der er forskel på skak og pokemon? EM Magnus var tydeligvis kommet i hårdt selskab!

På et tidspunkt i løbet af den lille 4-mands turnering kom Ejgild ind og sagde noget i stil med: “Din kuglepen drillede vidst lidt sidst!” og lagde en af de meget flotte jubilæumskuglepenne ved siden af mig.

To vinder-kuglepenne - kommer der tre mere?

To vinder-kuglepenne – kommer der tre mere?

Havde jeg ikke vidst bedre, kunne det have været starten på en af de bedste scener fra min absolutte ynglingsfilm “A Beautiful Mind”:

Det skulle senere hen vise sig, at han var den eneste, der gav mig en kuglepen den aften!

Jeg havde inden 2. runde opgivet at forberede mig mod min modstander, John Einar Kiewe. Han havde ikke spillet turneringsskak de seneste år og derudover often kun spillet de interne turneringer. En rusten skakspiller kan sammenlignes med en gammel rusten spand af en bil: Den er måske langsom i optrækket og livsfarlig i nedbremsningen, men den kan stadigvæk køre :-)!

Det eneste jeg op til runden vidste om John var, at han runden forinden havde spillet Najdorf-varianten med sort mod Morten Kühn, hvor Morten blev offer for det taktiske Txc3. Så taktikken var at undgå optrækket og styre hans “bil” direkte mod afgrunden!

Det skal ikke være en hemmelig, at jeg i partiet igennem trækomstilling fik mit engelske angreb i Najdorf-varienten indenfor Siciliansk. John havde tydeligvis et system i Najdorf, hvor han undlader at spille hans sortfeltede løber ud og i stedet håbe på et hurtigt gennembrud med d5.

Vi hopper ind i stillingen efter 11…Sc6:

Stillingen efter 11... Sc6

Stillingen efter 11… Sc6

De mest naturlige træk i stillingen ville her være 12. 0-0-0 eller 12. Sxc6, men man skal jo også engang i mellem forsøge sig med lidt nyt. Så jeg valgte i stedet 12. Lh3 og dermed lægge pres på e6. Havde John ikke været lidt rusten, havde han formentlig spillet 12…Sde5 13. Df2 Sc4, hvorefter jeg formentlig måtte have opgivet min sortfeltede løber for en springer for ikke at få en alt for passiv stilling. I stedet for spillede han 12…Sxd4 13. Lxd4 e5 og efterlod et godt hul på d5 til min sidste springer og med en dårlig bonde på d6, der ofte afgører denne type stillinger i slutspillet!

Derfor var det også naturligt herfra at begynde en afvikling af alle mine officerer:

Stillingen efter 30. Kd2

Stillingen efter 30. Kd2

Stillingen er omtrent lige og faktisk er der reelt kun ét direkte tabstræk forudsat, at man altså ikke bare stiller en brik i slag! Her trak John 30… Te6??? 31. Lc5! og John opgav tre træk senere 🙂

Jeg tog herefter hurtigt hjem, så kan ikke rigtig sige så meget om de øvrige partier. Jeg har det seneste stykke tid fulgt med på Allerøds Facebook-side, hvor flere har givet deres bud på vinderne af de respektive grupper. Så her følger kort min egen analyse af, hvem der vinder de respektive grupper:

Analyse: Det der lignede et topopgør mellem Jan M. og Tommy er åbnet op efter de spillede remis indbyrdes og Paul, der er stærk med de sorte brikker kan muligvis være en torn i øjet på favoritterne.

Analyse: Det der lignende et topopgør mellem Per og Christopher er erstattet af Henrik og Christopher. Det parti afgøres i 4 runde.

Analyse: Min personlige favorit er Lars, der spiller en god omgang solid skak. Jeg ser faktisk ingen andre tage titlen, men finder David sit momentum fra Hillerød Byturnering frem, har han en god chance.

Analyse: Jeg er fan af Søren og tror han nok skal hente sejren, men turneringsaktive Albert Emil lurer i baggrunden. det ligner et rent topopgør mellem de to i 3. runde. Det kan være Jesper benytter sig af en potentiel remis til at tage en midlertidig førerposition, men jeg tror på, at Søren kan trække fra til sidst.

Analyse: Morten vinder den her gruppe, for resten af gruppen kommer til at slå hinanden på kryds og tværs. Det bliver formentlig Orla, der afgører det hele til Mortens fordel i runde 4 og 5.

Analyse: En meget åben gruppe, men jeg tror på Svend han har styr på konkurrenterne, hvor kun Henrik Damm er en trussel mod turneringssejren.

Analyse: Arne Feldung vinder gruppen uden problemer. Jeg tror ikke, at Jan med sort kan slå Arne. Jeg tager måske fejl, men Arne virker stærkere end resten af gruppen.