Slutspilsteknik Arkiv | Christophers skakhjørne

Jeg har siden starten af maj måned haft rygende travlt med at designe den blog, du sidder og kigger på lige nu 🙂
Det har gjort, at jeg har måtte foretag en masse fravalg. Det er blevet til en del take-away, vasketøjskurven har bugnet (ad!) med skjorter, min frisør troede tilmed, at jeg havde været med i Robinsonekspeditionen og mit fitnesskort til det lokale center var forsvundet bag en stak diverse benzin- og visakort.
Derfor var det også på tide, at jeg igen kom op på motionscyklen, romaskinen og de andre hundredevis af maskiner, der eftersigende skulle give mig en sund krop! Jeg har altid været modstander af fitnesscentre, da jeg mente, det var vigtigere at træne hjernen istedet for jernet 🙂
På et tidspunkt så jeg et gruppebillede af flere af de største stjerner i øjeblikket og bemærkede, at de alle virkede i god form. En tanke ledte tilbage på nogle lidt “større” skakspillere og jeg kunne navnene på overraskende få. I et forsøg på at forbedre mit skakspil, valgte jeg at begynde at træne to gange om ugen, bare for at sætte mig et mål. Jeg fik hurtig opbygget en masse energi i min dagligdag, men det havde også en indflydelse på min spillestil – jeg begyndte simpelthen at tænke bedre! Det kom særligt til udtryk under DM i Svendborg i påsken, hvor jeg blev nummer 2 🙂

Et nyere eksempel på et par udenlandske spillere, der i den grad har skulle være i form finder man i partiet mellem Valeriy Neverov mod Stanislav Bogdanovich. Vi kommer ind efter 58…Td3.

Stillingen efter 58...Td3 — Stillingen efter 58…Td3

Det der herefter sker må være en skakspillers værste mareridt. Stillingen er vel teknisk set remis, men med potentielle gevinstchancer til sort. De fleste spillere ville her tage en remis, men Bogdanovich spiller tydeligvis på både de psykiske og fysiske parametre og efter trækket 206. Kh2 finder sort den afgørende mat:

206…Kf2 207. Th8 Tg4 208. Th7 Tg2+ 209. Kh3 Tg3+ 210. Kh2
Sd4 0-1

Det kan tydeligvis betale sig både at have det fysiske, såvel som det mentale overskud ved brættet 🙂 Det sjove ved netop dette parti er, at begge spillere undervejs kunne have krævet remis under 50-træksreglen, men det er selvfølgelig sjovere at spille partiet helt ud – hvem kunne tro andet 😉

Tilbage til virkeligheden… Efter min tur i fitnesscenteret på en lille times tid – jeg skal jo heller ikke overanstrenge mig for meget, tog jeg et smut forbi K41 og mødtes med et par gode venner deroppe. Her fik jeg lavet en aftale om at jeg til den kommende 4-mands turnering mellem Peter Stuhr, Daniel Kokholm, Michael Richard Warren Olsen og Rasmus Agertoft Hansen vil liveblogge direkte fra spillestedet med billeder, lidt småanalyser og, hvad der ellers rører sig på og omkring brættet, mens jeg er der! Der liveblogges i weekenden i uge 35 eller 36.

De fleste skakspillere ved, hvordan man sætter mat uden større besvær med K + D vs. K eller K + T vs K. De fleste kan ligeledes sætte mat med K + L + L vs. K, naturligvis forudsat, at de to løbere kontrollerer, hver deres farve på brættet. Derfor er det også almindeligt, at de fleste slutspilsbøger ikke behandler disse tre basale mat-konstellationer. Den fjerde mat-konstellation derimod, er ofte “mandomsprøven” (selv for kvinderne :-)! ) og er givet efter K + S + L vs. K.

Hvid trækker og sætter mat i højest 33 træk.

En af årsagerne til, at den er sværere at mestre end de andre er, at den kræver en serie af korrekte træk. Heldigvis er det sjældent, at man udsættes for denne mat-konstellation for den forekommer kun én gang ud af 6000 partier. Alligevel er den vigtig at lære og øve sig på af to simple årsager.
For det første er det muligvis dig, der spiller det sekstusinde parti og som enten skal vinde stillingen eller forvirre den anden part så meget, at det bliver remis. Den anden og måske vigtigere grund er, at kan du vinde denne basale mat-konstellation, så er du godt på vej til at blive en rigtig solid skakspiller.
Jeg har kun set stillingen opstå en enkelt gang, som tilskuer, hvor den stærke part ikke fandt den rigtige trækrækkefølge og grundet 50-træks reglen blev det remis. Med korrekt spil fra begge sider skulle det være muligt for den stærke part at vinde i højest 33 træk. Skulle man undervejs glippe den korrekte fortsættelse, så har man altså et par træk til at rette op, hvis ellers muligt. Selv har jeg aldrig haft denne mat-konstellation, men skulle det ske er jeg klar 🙂

Historie
Grundlæggende er der to forskellige tilgange til, hvordan man sætter mat med K + S + L vs. K. Den første er “W”-metoden og den anden er Deletangs trekantsmetode. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i den første metode, hvilket skyldes, at jeg overhørte Jacob Hein fortælle Kenny Bagge, at man “bare” lavede et “W” og så var det point i “hus”.
Det var ikke første gang jeg havde hørt det udtryk og derhjemme gik min jagt ind på at finde ud af, hvad det var for et “W”, som Jacob refererede til.
Metoden stammer fra Philidor (1749) og udover at komme fra en stor skakmester, så er den desuden også 5-10 træk hurtigere end Deletangs trekantsmetode.

Metode
De skakspillere, der kender bare lidt til K + S + L vs. K ved, at den eneste måde, hvorpå den stærke side kan vinde er ved at få den andens konge ind i et hjørne, der svarer til farven på løberen. Det betyder, at der reelt kun er to muligheder for at sætte mat på brættet, medmindre den ensomme konge vælger at hjælpe til.

Vi tager udgangspunkt i ovenstående stilling. For at få kongen hen i det rigtige hjørne benytter vi os af 3 principper:
1. Hvid skal benytte alle hans brikker til at opbygge en mur, så den sorte konge ikke kan slippe væk.
2. Hvid skal drive den sorte konge ud på kanten af brættet og helst mod hjørnet med samme farve som løberen.
3. Hvid antager sort kender strategien, hvor sort forsøger at gå mod det “forkerte” hjørne, hvis han bliver presset ud af centrum. Det er ofte den første del af hvids plan om at sætte mat. Derefter driver han den sorte konge over i det “rigtige” hjørne.

Det første man bør forsøge sig på er altså at drive den sorte konge ud mod kanten af brættet. Det første vi bemærker i ovenstående stilling er, at der til dels allerede er en mur. Hvid skal altså holde muren intakt, men samtidig rykke en brik.
1. Le5 Kc6 2. Kc4 Kb6 3. Kd5 Ka6 4. Sc4 Kb5 5. Ld6

5... Ka4 eller 5... Ka6? — 5… Ka4 eller 5… Ka6?

Sort spiller efter det 3. princip 5…Ka6 og hvid efter det 2. princip 6. Kc6 herefter har vi drevet den sorte konge ud på kanten af brættet. Det eneste sort reelt kan gøre herfra er, at prøve at blive ved med at komme over i det “forkerte” hjørne. Hvad er det nu for et? Jo, sort går mod det hjørne, hvis farve er forskellig fra løberens.

Nu har sort kun et træk 6…Ka7 7. Sb6 Ka6 Vi er nu nået til vores nøglestilling

Nøglestilling, hvor fra resten er "W"-metoden — Nøglestilling, hvor fra resten er “W”-metoden

Ideen herfra bygger på “W”-et med springermanøvren Sb6 – d5 – b4 – d3 – b2. Der tilsammen danner et “W”.

I ovenstående stilling, spiller hvid 8. Lb8 og forhindrer sort i at gå mod a8-feltet. Herefter kan sort kun spille 8…Ka5 9. Sd5 herfra har sort to muligheder:

A: 9…Ka6 hvor sort forsøger at gå mod det “forkerte” hjørne, men i så fald taber han hurtigere end ellers.

10. Sb4+ Ka5 11. Kc5 Ka4 12. Kc4 Ka5 13. Lc7+ Ka4 14. Lb6 Ka3 15. Sd3 og sort fortsætter sin “W”-rute.

15… Ka4 16. Sb2+ Ka3 17. Kc3 Ka2 18. Kc2 Ka3 19. Lc5+ Ka2 20. Lb4 Ka1 21.
Sd3 Ka2 22. Sc1+ Ka1 23. Lc3#

B: 9… Ka4 10. Kc5 Kb3 11. Sb4 Kc3 12. Lf4 Kb3 13. Le5 Ka4 14. Kc4 hvor efter vi har en stilling, der ligner den fra A.

Jeg håber min enkle gennemgang er forståelig, hvis ikke smid mig gerne en kommentar og jeg skal se om ikke jeg kan uddybe lidt.

Kategori: Slutspilsteknik

Fitness og liveblog

Den svære mat