Spillerne i voldsom tidsnød i 2. runde – Skak DM 2017

I 2. runde var vi vidne til at flere spillerne i landsholdstruppen kom i tidsnød. Fra sidelinjen er det altid spændende, at se trækkene på brættet komme hurtigt. Alle skakspillere har fra tid til anden været i tidsnød og vi håndterer den forskelligt. Skak er i de døende minutter voldsomt stressende og mange partier har haft overraskende udfald i denne del af partiet. Med tiden lærer man, at komme uden om denne fase, men mod stærke modstandere kan det ofte vise sig svært. Tilskuerne ‘labber’ det i sig og fra skærmen herhjemme oplevede jeg det, som topunderholdende 🙂

Den underrated spiller har jo trods alt chancen for at tilkæmpe sig et ½ til helt point i de døende minutter. Omvendt er den stærke spiller presset og det kan aldrig blive en ønskesituation medmindre man står kraftigt til tab.

tidsnød garderur
Foto: http://www.polishchess.com/

Tidsnød er ikke for sarte sjæle!

I partiet mellem GM Allan Stig Rasmusssen – IM Bjørn Møller Ochsner stod Allan efterhånden bedst og havde en fornuftig stilling med varigt initiativ. En drømmestilling for en stormester, der betød at Bjørn hele tiden skulle finde ressourcer i stillingen.

Uheldigt for Bjørn, men vidner nok også om, at han havde været presset længe i partiet.

Debutanten Jesper T. Søndergaard forsøgte længe med at finde ressourcer mod Igor Teplyi, men måtte nøjes med remis. Ikke et dårligt resultat, men er sikker på at Jesper undervejs følte, at han havde en komfortabel positionel fordel.

Regerende Danmarksmester med sublim teknik

I partiet mellem IM Karsten Rasmussen – GM Mads Andersen fik sidstnævnte stormester intet ud af åbningen, men blev ved med og presse på og kreere svagheder i den hvide lejr. Springerslutspillet var virkelig flot og viste Mads’ styrke. En flot sejr og vigtig inden 3. rundes stormesteropgør.

På Facebook blev det nævnt, at en udelt Danmarksmester formentlig ville kræve 7.5/9 point og det kan jeg kun tilslutte mig. Begge stormestre spiller med musklerne og virker i den grad mentalt klar. Mit gæt er, at den af spillerne der rammer dagen i 3. runde, er favorit til at vinde DM-titlen, tidsnød eller ej!

Spillerne kæmper om det fulde point

Der var i den grad ‘valuta for alle pengene’ i de to sidste partier. Særligt partiet mellem FM Jacob Sylvan – IM Mads Hansen var underholdende fra et åbningsmæssigt synspunkt, hvor vi så Marshall-angrebet i Spansk. En teoretisk stilling blev fulgt op af et godt pres fra sort og til sidst kunne sort bryde igennem ved et kvalitetsoffer.

I sidste parti var IM Mikkel Antonsen igen i hopla. I en stilling, der blandt andet gentagende gange bliver nævnt af Boris Gelfand i ‘Positional Decision Making in Chess’, viste Mikkel fantastisk teknik.

Et flot parti af Mikkel igen og nu med 2/2. Det virker til, at Jacob Carstensen er kommet i hårdt selskab og mit gæt er, at vi ser en remis omkring træk 30 fra hans side af i dag 🙂

En spændende 3. runde med det eneste stormesteropgør starter mandag d. 10. april kl. 14. Følg Skak DM 2017 live på denne hjemmeside🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *