Stormestrene trækker fra i toppen – Skak DM 2017

Det blev en spændende runde set fra et turneringsperspektiv, hvor det lykkedes at indhente et ½ point på den regerende Danmarksmester. Efter 7. runde nedjusterer jeg således min tidligere antagelse og forudser en potentiel omkamp med 7/9 point. Det forudsætter samtidig, at GM Mads Andersen, skal sætte mindst et halvt point yderligere til mod enten IM Bjørn Møller Oschner eller FM Jacob Sylvan, mens GM Allan Stig Rasmussen er pisket til og vinde sine sidste to kampe. Alt kan fortsat ske i Rebild Bakker, men det snævrer til og spillerne er presset for at yde deres maksimale og spille skak på højt plan.

I 7. runde var vi vidne til, at spillerne forsatte jagten på de hele point. Her havde de hvide brikker igen overtaget og pressede hårdt på for sejren 🙂

Hvid dominans gav fuldt udbytte

I partiet mellem netop IM Bjørn Møller Oschner og FM Jacob Sylvan pressede Bjørn på at gøre hans ‘kollegaer’ kunsten efter og gik efter sejren med et klogt åbningsvalg. De to hvide fianchetto-løbere tog de længste diagonaler på brættet og understøttede et stærkt bondefremstød i centrum for Bjørn. Her forholdte Jacob sig for passivt og tillod en stærk fribonde og åben f-linje, hvor hvid eksekverede hurtigt.

Dermed er IM Bjørn Møller Oschner på en delt 3.-4. plads inden han i 8. runde krydser klinger med GM Mads Andersen. I den anden ende af tabellen må FM Jacob Sylvan efterhånden indse, at hans spil ikke har fungeret undervejs i turneringen. De to runder er næppe noget han ser frem til, men særligt sidste runde kan være afgørende for turneringens udfald!

Brikkerne er dyre i Landsholdsklassen

For anden runde i træk spillede IM Jacob Carstensen et fint parti, men satte igen en brik indirekte i slag. Denne gang var det en ny Mads, der lynhurtigt opfangede situationen og tog udnyttelse af den givne situation.

De 2 x Jacob har det begge svært under dette års Skak DM 2017, hvor de manglende resultater har sat deres spor. Den her type fejl, som vi ser fra Jacob er ofte resultatet af en hård opslidende turnering, der forstærkes af dårlige resultater. For IM Jacob Carstensen tror jeg, at det kom allerede efter 1. rundes nederlag mod IM Jesper Thybo Søndergaard og siden har han ikke været i stand til at finde fodfæste i turneringen. Der er heldigvis to runder tilbage til og ‘flippe’ turneringen rundt, men kræver nok, at der ikke bliver sat brikker i slag. For på det her niveau er brikkerne for dyre til at gå og smide om sig 🙂

Remis giver Antonsen teoretiske chancer

Der var ikke meget at komme efter for IM Mikkel Antonsen mod IM Karsten Rasmussen. Ingen af spillerne formåede at få partiet udover remisgrænsen og kort efter træk 40 valgte spillerne og tage remis.

Dermed er IM Mikkel Antonsen 1 point efter feltets fører, men har fortsat teoretiske chancer for at få titlen hjem til Køge Skakklub.

Remis på “bræt 1” åbner Landsholdsklassen ved Skak DM 2017

I dagens vigtigste opgør mellem GM Mads Andersen og IM Igor Teplyi virkede begge spillere indstillet på remis. Undervejs havde Igor initiativet, men det hele ebbede ud i en remis uden de store udskejelser. Det åbnede op for, at feltets 2. stormester kunne bringe sig tættere på konkurrenten, men det krævede en sejr over debutanten.

Her var begge spillere omvendt klar til kamp og partiet blev en kongeindisk, hvor hvid forsøger at bryde igennem på dronningefløjen, mens sort omvendt spiller på kongefløjen. Her viste Allan, hvordan den ‘ged’ skulle slagtes og eksekverede springerslutspillet til et vundet slutspil.

Dermed er GM Allan Stig Rasmusen blot et ½ point efter i kampen om DM-titlen. Meget kan nås endnu og Allan virker til og være tændt inden vi går ind i den afsluttende fase af dette års Skak DM 2017.

Lynnet slog ned i Rebild Bakker

Igen i år blev DM i Lyn skak afholdt i forbindelse med Skak DM. Her viste GM Allan Stig Rasmussen hans kompetencer og løb igen med titlen. Det var ellers tæt på at gå galt i finalen mod Allan Holst, hvor stormesteren tabte 1. kamp og måtte gå all-in i 2. kamp. Det lykkedes med et mulehår og partiet skulle ud i omkamp. I et omskifteligt parti lykkedes det til sidst stormesteren og vinde det nødvendige materiale og en bonde ramte forvandlingsfeltet, der fik Allan Holst til og opgive.

Stort tillykke til GM Allan Stig Rasmussen med titlen som Danmarksmester 2017 i lynskak 🙂

Næstsidste runde bliver spillet lørdag d. 15. april kl. 14. Følg med live på denne hjemmeside🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *