Ud og se med DSB – en oplevelse rigere

Fire skakspillere havde netop afsluttet en behagelig generalforsamling i Hillerød Skakklub. Med 10 minutter tilbage af topbraget mellem Real Madrid og Bayern München vidste Københavnerne, at de ikke ville nå og se de døende minutter af Champions League kampen. Alligevel var Peter Svendsen, Palle Skov, Jens Østergaard og Christopher Pedersen sammen med en håndfuld andre ved godt humør, da de satte dig ind i den “Grønne TogBus”, da det sædvanlige DSB tog var erstattet.  Det gjorde ikke noget, for den “Grønne TogBus” kørte direkte fra Hillerød Station til Gentofte Station, uden stop undervejs.

DSB
Foto: Arne Unterschlak’s foto arkiv                Den viste bus var ikke med på sight seeing.

Sightseeing i Nordsjælland med DSB

Uvidende om, at “Grøn Togbus” betød sightseeing igennem både Harløse, Borup, Gørløse og Freerslev af små snævre landeveje, begyndte en vis undren blandt skakspillerne at brede sig. Hvor var vi præcis på vej hen?
Hovedrystende passagerer og højlydte frustrationer gik i krogene, men fik ikke chaufføren til og vende den gule tordenbus. Bussen fortsatte langt ud ad de mørke veje, kun oplyst af de modkørende biler.

Chaufføren fik et klarsyn da Peter Svendsen henvendte sig. Chaufføren stoppede og måtte indse, at han var faret vild, GPS’en var tydeligvis ingen hjælp. Han kunne ikke gøre andet end og finde tilbage mod Hillerød med hjælp fra en opladt mobiltelefon. Her var alle passagere tydeligvis lettede, da chaufføren tog et sving skarpt til højre efter yderligere et kvarters kørsel og ramte motorvejen.

Skakkollegaen Jens Østergaard kunne undervejs tørt konstatere, at “man skal læse det med småt” hos DSB. Så en begivenhedsrig generalforsamling sluttede med en sight seeing gennem ødemarkerne og den “Grønne TogBus” ramte tre kvarter senere end beregnet Gentofte Station.

Fire skakspillere blev en oplevelse rigere og aldrig har vi grinet så meget, over så lidt.

Chaufføren? Han trak lidt på smilebåndet og vi takkede for den behagelige tur.

Tak DSB, for en dejlig oplevelse 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *