Der var kun ét parti tilbage af VM-matchen mellem Magnus Carlsen og Fabiano Caruana. Forud for 12. parti havde spillerne spillet 11 x remis og slået rekorden for flest spillede remiser fra matchens begyndelse. Efter dagens parti skulle det vise sig, at spillerne kunne tilføje endnu en rekord til samlingen.
Mange kommentatorer mente, at det 12. parti ville være partiet, hvor Caruana ville gå ‘all-in’ for at undgå en potentiel omkamp. Hans chancer ville være betydeligt større her end i hurtigskak, hvor Magnus Carlsen er favorit målt i ELO. Han er også tidligere Verdensmester i hurtigskak og lynskak, titler som Caruana aldrig har været i nærheden af.
Det skulle vise sig, at VM-udfordreren aldrig var tæt på en sejr.
Dermed endte stillingen 6 – 6 mellem Verdensmesteren Magnus Carlsen og VM-udfordreren Fabiano Caruana efter det historiske resultat med alle partier remis i en VM match – en ny rekord 🙂 Det er naturligvis en helt specielt situation, men det er resultatet af en meget tæt match og et stort psykologisk pres på spillerne. I en match på kun 12 partier er det meget svært og vende matchen, hvis man er bagud. Derfor tager spillerne ikke de samme chancer som man tidligere har set. Det er blandt andet også derfor, at Magnus Carlsen mener, at en VM-match skal spilles over f.eks. 16 – 18 partier i stedet.
Nu venter så en omkamp i hurtigskak over 4 partier, som Magnus Carlsen tilbage i 2016 prøvede mod Sergey Karjakin. Her vandt Magnus Carlsen i flot stil og spørgsmålet er om han kan gøre det igen?
Siden 2007 har han været i omspil 9 gange og vundet dem alle, det fortæller måske lidt om, hvorfor man mener Magnus Carlsen er favorit til og vinde 🙂 Skulle det blive uafgjort spiller de 2 x 2 partier lynskak og bliver det også uafgjort spiller de et Armageddon parti, hvor hvid skal vinde.
Du kan følge omkampen på onsdag den 28. november kl 16 og kan følge med på de sædvanlige kanaler www.worldchess.com, www.chess24.com samt den norske TV kanal NRK1.