Tilbage i 2016 havde Carlsen i kampen om VM guldet godt fat i russiske Karjakin med sort i 4. runde. En fribonde virkede afgørende på kongefløjen, men pludselig opstod en situation, hvor Carlsen ikke længere kunne skubbe bonden frem og Karjakin havde fremkaldt et uigennemtrængeligt fort.
Om 6. runde var déjà vu for Carlsen skal være usagt, men 6. runde ved dette års VM viser, at selv verdens bedste skakspillere kan udvikle sig og lære af hinanden. For tilbage i 2016 troede Carlsen ikke på Karjakins ‘fort’, som en forsvarsmulighed – denne gang blev det hans redning!
I bedste Carlsen stil valgte verdensmesteren og trodse hans viden fra 2. og 4. parti og åbnede med trækket 1. e4. Det er der helt sikkert flere grunde til, men tror Carlsen tester Caruanas åbninger af inden han bestemmer sig for, hvilken retning han vil gå. Denne tilgang kan selvfølgelig kun lade sig gøre fordi Carlsen har et utroligt omfattende repertoire og er en meget universel skakspiller. Omvendt har det måske også gjort Caruanas defensive opgave lettere end først antaget. Han har ikke haft problemer med sort på noget tidspunkt!

Det er selvfølgelig spændende at se, hvordan Caruana reagerer på de forskellige åbninger, men indtil videre synes jeg, at det har været Caruana, der har overrasket positivt 🙂

Lad os åbne op for 6. parti, der som allerede annonceret i mit sidste blogindlæg blev den russiske åbning.
Muligheden for et helt point til amerikaneren gik sin sædvanlige gang på Twitter, hvor Garry Kasparov blandet skrev:
“The computer shows Black wins with 68..Bh4 here. But had Caruana played the incredible 69.Bd5 Ne2 70.Bf3 Ng1!! they would request metal detectors immediately! No human can willingly trap his own knight like that.”
På pressekonferencen var det da tydeligvis også en irriteret Magnus Carlsen, der blev vist, hvordan han kunne have tabt det 6. parti da GM Ian Rogers forsøgte og forklare ideen. I stedet var det Caruana, der pludselig viste overskud og begejstring, der morede flere inde på chatforummet hos WorldChess.
Igen blev det altså sort, der pressede for en gevinst. Under pressekonference spurgte en journalist da også om “Is black the new white?”, hvilket må siges og være tilfældet mellem de to kombetanter ved dette års skak VM 2018.

I dag er der hviledag for spillerne inden 7. runde, der spilles på søndag kl. 16 dansk tid. Her bytter spillerne farve, hvorfor Magnus Carlsen har hvid. Partiet kan følges live på www.worldchess.com, www.chess24.com eller den norske TV kanal NRK 1.