Løsningen 12. December

Jeg kunne simpelthen ikke dy mig og måtte have denne helt enkle og lavpraktiske opgave med i årets julekalender 🙂

Et klassisk eksempel på, hvordan man sætter mat i hjørnet med springer + konge vs. konge.

Når man først har set temaet med springeren, så er det ganske let og se, at man skal ofre løberen på f6. I praksis foretrækker jeg dette fremfor at sætte mat med Konge + Springer + Løber vs. Konge. Det er ikke fordi, at det er svært, men kræver blot man har trænet det en del gange og husker hovedideerne. Forhåbentlig er jeg snart klar med en træningsvideo, hvor jeg blandt vil vise denne teknik 🙂

Løsningen 11. December

Internettet er et slaraffenland af skakopgaver og man behøver ikke lede længe for at finde fine partier, taktiske finesser og slutspilsdatabaser, der kan fortælle, hvornår en stilling er vundet, tabt eller kan holdes remis!

Det lykkedes én af mine læsere at finde dels matten, men også de flotte bivarianter, der alle leder til mat i 5 træk.
Vi ses til en ny låge i morgen og kan efterhånden tælle dagene ned til juleaften 🙂

Løsningen 10. December

Et parti fra en tidligere dansk verdensstjerne, som jeg desværre aldrig nåede at møde. Hans historie og hans partier lever alligevel videre i historiebøgerne og Larsen-åbningen 1. b3, står som hans eftermæle. Bag d. 10. låge gemte sig et enestående parti med en hel fantastisk afslutning.

Kan ikke huske en lignende stilling, hvor hvid ofrer dronningen på g6, for derefter at knuse sin modstander få træk efter 🙂

Løsningen 9. December

Julen nærmer sig med hastige skridt og jeg har I den grad brugt dagene på både min blog og på at lære en del om slutspil. Stillingen er fra min nyeste skakbog og et eksempel på, hvor vigtigt det er at kende til diverse teknikker. Her handler det om at se en skak på feltet g6, der vinder et træk for hvid.

Løsning 8. December

Selv med få brikker kan stillingen blive kompliceret. Det var gårsdagens opgave et tydeligt eksempel på, hvor forståelse vægter højere end beregning.