Permalink

0

Lancering – min første skakblog!

Så kom dagen endelig, hvor jeg kan offentliggøre min nye selvudnævnte jobtitel, som skakblogger 🙂

Forud for i dag er der brugt oceaner af tid på at bygge en visuel flot hjemmeside, naturligvis krydret med spændende indlæg, der fungerer på tværs af smartphones, tablets og almindelige computere. Dem, der har prøvet at lave en hjemmeside ved, at det er en meget længere proces end at købe en skabelon og fylde de tomme rum ud 😉

Min blog består i øjeblikket af 3 elementer; Nyheder, Rising Stars og Problemknuseren. Derudover er der investeret en stor mængde tid i mit Skak-CV og lidt mindre på, hvad bloggen handler om.

Nyheder
Den mest interessante del af min blog vil uden tvivl være nyhedssiden, hvor jeg løbende vil komme med indlæg, der fortæller om mine træningsmetoder og, hvordan jeg griber forskellige problemstillinger an. Der vil med jævne mellemrum også være tid til mere dybe indlæg og personlige holdninger til det, der foregår rundt omkring i skakverdenen. Jeg håber I vil tage godt imod mine råd og igen personlige holdninger og holde en sober debat i kommentarfeltet.

Rising Stars
Det kan være svært at følge med i alle turneringer, men ikke desto mindre er det præcis det jeg har tænkt mig at gøre. Herinde vil du finde mit bud på en top 10 over dem, der er i fremgang. Mit håb er, at jeg en dag selv kommer tilbage på listen 😉

Problemknuseren
Her finder du lidt opgaver af forskellig sværhedsgrad. Der er løsninger til alle opgaver, men jeg vil bruge Jacob Aagaards anbefaling om at bruge op til 10 minutter på hver opgave inden du kigger på løsningen. Opgaverne vil ofte være fra lokalturneringerne rundt omkring, hvorfor det ikke er umuligt, at du finder en opgave fra et parti du selv har spillet. Dertil kan jeg kun sige, at der er en grund til jeg har valgt den og det er ofte fordi du eller din modstander har misset en gylden mulighed for at afgøre partiet.

Der kommer til at være rigtig mange spændende indlæg det næste stykke tid og vi starter i morgen 😉

På gensyn 🙂

Nu vil jeg nyde min fødselsdag med lidt online skak og måske lidt skakopgaver for at friske hjernen lidt op, da jeg godt kan mærke alderdommen og otiummet nærme sig 😉

Christopher R. Pedersen

Skriv et svar

Required fields are marked *.


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.