VM 2018 – Sveshnikov variant rystede Carlsen – tangering af kedelig rekord

I 8. runde så vi (endelig!) en ny siciliansk variant fra Caruana, som tidligere har spillet Rossolimo varianten i Siciliansk. Denne gang gik han efter en teoretisk duel i en åben sicilianer, hvilket han måske skulle have forsøgt sig med noget tidligere i matchen.

Foto: www.chessbase.com
Ingen Rossolimo denne gang!

Ikke overraskende valgte Carlsen den skarpe Sveshnikov, som i hovedvarianterne ikke lover hvid nogen særlig fordel. Jeg blev selvfølgelig glad da jeg så, at Caruana spillede min pet-line mod Sveshnikov med trækket 7. Sd5. Jeg er ikke sikker på trækkets oprindelse, men ideen bygger på, at sort skal slå springeren på d5. Det betyder også at spillet er meget forceret, hvilket gør det nemt for sekundaten og finde en ny åbningside uden og blive overrasket af en tidlig afvigelse.Selv har jeg anvendt det med stor succes i både turneringer og når jeg spiller online 🙂

Lad os se partiet fra 8. runde:

Dermed tangerer spillerne nu en kedelig rekord for og indlede et VM med flest remiser. Som tidligere nævnt her på bloggen tilhørte rekorden ellers Kasparov og Anand, der tilbage i 1995 indledte VM i New York med 8 x remis.

På trods af, at vi har fået en del remispartier har de alligevel været spænende og særligt det 1. parti var rigtig tæt på for Carlsen, mens Caruana nok havde de største chancer i det 6. parti.

Næste parti bliver spillet den 21. november 2018, hvor Carlsen har de hvide brikker mod Caruana. Vil det endelig lykkedes for Carlsen og få en åbningsfordel med de hvide brikker?

Partiet kan følges på de sædvanlige medier www.worldchess.com, www.chess24.com og den norske TV kanal NRK1 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *