Så havde jeg endelig tid til en friaften og det var tydeligvis mere end min krop kunne klare. For i går endte jeg med at falde i søvn, før jeg overhovedet nåede at starte computeren til “dagens indlæg” 🙂
Faktisk har jeg vidst længe, at præcis min torsdag aften skulle være den ugentlige (nærmere månedlige) friaften og, at den skulle bruges på at se Jurassic World, der havde premiere over hele landet.
Jeg er efter at have set filmen ret sikker på, at man ikke ville kunne dressere en T-rex til at spille skak, som man ellers kan med en abe. Til det ser jeg to årsager: 1. Skakspillet eksisterede ikke for 65 millioner år siden og 2. Så er dens arme/poter for korte til at kunne nå rundt på hele brættet 😀

For de der endnu ikke har været i biografen og se filmen, kan den klart anbefales. Særligt computergrafikken adskiller sig markant fra de tidligere film og det er tankevækkende, at vi ved brug af computergrafik kan genskabe et forhistorisk dyr. Historisk set er det den selvsamme computer, der har bidraget til meget af vores viden indenfor skak. Det er fascinerende, at en maskine på mange områder er bedre end mennesket og det kom blandt andet til udtryk tilbage i 90’erne.
Det hele startede med en match i 1996 mellem Garry Kasparov og Deep Blue, som Kasparov dog vandt knebent. Året efter til rematchen i New York City 1997, skete så det uundgåelige. Supercomputeren besejrede Kasparov i det afgørende 6. parti af matchen, hvor Kasparov med de sorte brikker efter Deep Blue’s 6. S1f3 havde en teoretisk standardstilling. Det er min påstand, at 99/100 faste Caro-Kann spillere på ethvert niveau ved, hvad man skal spille i følgende stilling eller i hvert fald ikke spille:

7…h6? Et højst overraskende træk fra verdensmesteren og det er bestemt ikke et godt et af slagsen! Der har været mange meninger omkring trækket, men jeg tillægger det nerver eller en simpel overseelse af Kasparov. Andre mener fortsat, at Kasparov ønskede at få supercomputeren til at tænke selv. 8.Sxe6! det gør en supercomputer da bare! I dag ville trækket anses for en ren rutinesag for enhver skakcomputer, men dengang var det “store sager”. Herfra er det op af bakke og efter 8…De7 9.0-0 fxe6 10.Lg6+ Kd8 11.Lf4 b5 12.a4 Lb7 13.Te1 Sd5 14.Lg3 Kc8 15.axb5 cxb5 16.Dd3 Lc6 17.Lf5 exf5 18.Txe7 Lxe7 19.c4 1–0 var matchnederlaget en realitet. En verdensmester, der taber i under 20 træk er et særsyn og, at det var til en computer, gjorde helt sikker ondt på Kasparov. Det ses blandt andet i følgende video (beklager kvaliteten, men det er et eksternt link):

Det 2. parti han omtaler som en “remis” er, hvor Kasparov opgav i det, der efterfølgende viste sig at være en remis. Var det parti blevet remis, så havde matchen endt 3-3 og Kasparov havde holdt stand mod supercomputeren.

Kasparovs nederlag blev startskuddet til en årrække af stærke computerprogrammer, der bliver ved med at blive bedre. Således har de stærkeste skakprogrammer i dag +3000 i rating til sammenligning med Magnus Carlsen, der har rundet de 2800. Et skakprogram er i dag allemandseje og en forudsætning for at kunne spille skak, på et bare nogenlunde anstændigt plan. Jeg tror ikke, der findes en stormester, der ikke længere bruger et skakprogram?

I dag afholdes der også verdensmesterskaber(Flere end ét!) indenfor skakprogrammering. Det er vel i bund og grund ligeså nørdet, som den netop afholdte hotdog-konkurrence. Jeg er ikke sikker på, hvordan man spiser 31 hotdogs på 15 minutter, men min søn, har bestilt hotdogs til aftensmad og så er det jo helt oplagt at prøve 😀 Jeg skal nok melde tilbage, hvordan det forsøg gik!