Permalink

0

Ungdommens elite – del II

Så er den her endelig(!), anden del af den mest læste artikel på hele min blog 🙂 Af samme årsag har jeg valgt at trække den lidt længere end planlagt for at være sikker på, at den ville være ligeså spændende at læse, som den har været at skrive.

Jeg fik efter mit første indlæg “Ungdommens elite – del I” en del henvendelser i min inbox på Facebook. Der var korrektioner, lykønskninger og en masse, der efterspurgte, hvornår anden del ville komme. Jeg havde i første omgang lovet i løbet af sidste uge, men tiden løb fra mig, hvor jeg særligt har brugt en del tid på at komme højt på diverse søgemaskiner, som Google, Yahoo og Bing. Førstnævnte er fortsat lidt besværlig, mens de to andre allerede har givet mig en solid placering øverst på side 1 😀 Søgemaskinen Google er en svær nød at knække, men jeg skal nok nå i mål 😉 Nu uden mere dikkedarrer og dikkedidder, så lad os komme til det, dagens indlæg i virkeligheden handler om – Ungdommens Elite – del II.

Mit første indlæg var mest af alt ment, som forløberen til “The juicy stuff”. Jeg sluttede derfor forrige del af med følgende provokation: “Tilbage sidder de fleste nok og tænker, hvordan er det muligt for unge spillere at opnå titlen FM, når vi andre har svært ved bare at holde os i Mesterklassen?”

Hmm… Jeg tænker, at … Hmm…

Det er formentlig svært at give et enkelt retvisende svar på ovenstående. Alligevel er det præcis det, jeg har tænkt mig at give dig. En garanteret 100 % opskrift, der skal virke, for jeg vil ikke kunne tilbyde tabte ratingpoint tilbage, hvis det skulle fejle. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i de fem tidligere omtalte FM’ere og deres vej til at blive Fidemestre. Dette indlæg vil handle om den første af de fem FM’ere – Martin Percivaldi.

For at forstå, hvordan enhver god spiller “bliver til”, mener jeg det er vigtigt at se på hans historie og de forudsætninger han har haft.

Foto: Martin Percivaldi

Foto: Martin Percivaldi

Historien om Martin Percivaldi
Vi starter med at se tilbage på Ungdoms-DM’et fra 2008, der blev afholdt hos BMS. Den dengang unge Martin Percivaldi blev slået på korrektion og dermed gled Danmarksmesterskabet ud af hænderne på ham. Hans italienske far (Ruggerio) havde store ambitioner for Martin og spurgte om jeg ville træne lidt med Martin. På det tidspunkt havde jeg vel omkring de 2000 i rating og Martin cirka 1100. Jeg indvilligede i at komme hjem til ham 1 gang om ugen, for at snakke skak. Vi spillede det meste af lyn, lavede lidt opgaver, åbningsteori, men størstedelen af tiden blev brugt på at styrke Martins selvtillid ved brættet. En kort historie lang, inviterede hans forældre mig med til Ungdoms-DM i Skanderborg i 2009, hvor jeg blev indkvarteret på eget værelse. Hans forældre var tydeligvis glade for, at jeg ville tage med og så skulle, der jo indfries nogle forventninger 🙂 Martin spillede igen med i U10 og særligt en person, havde Martins opmærksomhed, Benjamin Braüner. Martin vandt stensikkert de første 3 partier, men så blev han parret med Benjamin lørdag aften – jeg fik ikke mange timers søvn den nat! Alle mine bøger lå i rejsetasken og jeg læste igennem på kryds og tværs og var ved at gå ud af mit gode skind! Hvilken åbning kunne jeg lære Martin under en halv times morgenmad en søndag morgen?

Det blev Nimzoindisk… 1. d4 Sf6 2. c4 e6 3. Sc3 Lb4 4. f3, der på det tidspunkt kort forinden havde været anvendt under VM.

Nimzoindisk med 4. f3

Nimzoindisk med 4. f3

Martin lyttede efter i den halve time vi spiste morgenmad og selvom jeg kunne fornemme lidt uro omkring ham, virkede han rolig, fattet og som en dreng med én mission! Han satte sig hurtig hen til brættet, da vi ankom til spillestedet og var dybt koncentreret. “Så må urene startes”, og de var i gang. Martins forberedelse gik rent ind og Benjamin svarede med
4…d5 5. Sh3?? hvad er nu det for noget, det var ikke, hvad vi lige havde brugt en halv time på. Var nerverne begyndt at finde frem? 5…b6??? – tydeligvis.

5...b6??? Find det vindende træk

5…b6??? Find det vindende træk

6. Nf2??? Jeg tror Martin vidste, at hans 5. Sh3 var en fejl i forhold til den aftalte plan og derfor hurtigt prøvede at være kreativ, men glemte helt at se efter officersgevinsten! Herefter skiftedes de til at stå godt indtil de nåede følgende stilling

Hvid truer med 34. Df7

Hvid truer med 34. Df7

33…Sd7?? 34. Df7! Tg8 35. Dxd7 og resten er simpel teknik. Martin var ovenud lykkelig og pavestolt efter partiet og jeg tror, at det var et af de helt store selvtillidsboost for Martin senere hen at se tilbage på.
Martin endte med at vinde U10 og en velfortjent plads til Ungdoms-VM. Jeg holdte senere hen op med at træne Martin, da var han simpelthen blevet for god og jeg har da også den dag i dag, en dårlig score mod ham i klub-regi.

Hvordan ser fremtiden ud
I forbindelse med det her indlæg spurgte jeg Martin om hans ambitioner for fremtiden og, der er ingen tvivl om, at Martin er ambitiøs. Han træner benhårdt hver dag og gerne op mod 4 timer dagligt! Da jeg spurgte indtil navnet på hans træner fik jeg at vide, at han ikke kunne oplyse mig det. Da jeg spurgte til om han havde en træner, var svaret det samme. Tydeligvis er Martin gået i “Perci-Camp”, hvilket jeg tolker, som at han går målrettet efter den første IM-norm. Han har ellers haft chancen to gange og særligt sidste gang skulle “sækken bare snørres”, men skak er ubarmhjertigt og Martin tabte det normgivende parti.
I øjeblikket er han så i gang med en ny turnering i Varna, Bulgarien og selvom Martin tabte i 2. runde ved jeg, at det nok skal gå ham godt 🙂 På det punkt ligner Martin og jeg meget hinanden, vi er begge store fighters og altid i stand til at rejse os efter et nederlag, hvilket jeg ser, som en af Martins absolutte spidskompetencer. Martin vinder i øjeblikket rigtig mange partier på at spille solide træk og undgå de helt store risici. Jeg mindes ikke at have set de karaktertræk hos andre på Martins alder 🙂 jeg må desuden sige, at jeg på mange måder beundre Martins forældre og deres ambitioner for Martin. De tager gerne på tværs af landegrænser for, at Martin får kvalificeret modstand. Derudover er det enormt hyggeligt at sidde rundt om middagsbordet hjemme hos dem, hvor Martins fra laver en god italiensk pizza 😀

I næste del vil jeg komme ind på to af de andre FM’ere, hvor særligt den ene har haft stor betydning for Martins konkurrence-gen. Jeg skal prøve at have tredje del klar meget snart. Nu vil jeg smutte ud i køleskabet efter – ja du har jo gættet det – pizza! Mmm 🙂

Skriv et svar

Required fields are marked *.


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.