Æblet falder ikke langt fra stammen

Efter en succesfuld 3. runde satte jeg mig ned i spillelokalet med en fornyet energi og opdagede til min forbløffelse, at jeg slet ikke skulle spille mod den stærkt underratede Alexander Torp Jørgensen. I stedet for blev jeg parret med Lasse Nielsen og med de hvide brikker var jeg naturligvis nu endnu mere optimistisk. En gammel forberedelse gik ‘rent ind’ og Lasse begyndte for alvor at bruge tid. Det plejer at være en klar indikation om, at man har godt fat i modstanderen. Jeg sad derfor lidt tilbagelænet med en klar overbevisning om, at jeg efter 4. runde ville have 3/4 point og dermed være med helt fremme i feltet til 3. dagen. Vi hopper ind i partiet efter 26…gxh3, hvor jeg længe har trykket Lasse helt i bund og antallet af felter til de sorte brikker er begyndt at være begrænset.

Stillingen efter 26...gxh3
Stillingen efter 26…gxh3
Jeg har brugt en del tid på de sidste 5 træk og stillingen balancerer på et knivsæg. Jeg har set varianten for et par træk siden og er splittet mellem trækkene 27. Lxh3 og 27. fxe6. Langsomt forsvinder mit forspring på klokken og, der skal tages en beslutning. Jeg vælger 27. Lxh3 og mener jeg har tid nok, men det er kun lige spil. Jeg for overspillet de efterfølgende komplikationer og redder med det yderste af neglene en remis, formentlig udelukkende grundet træthed!
Havde jeg i stedet for spillet 27. fxe6 hxg2 28. Dxg2 skulle Lasse finde trækket 28… Sxe6! men sort kan stadigvæk kæmpe videre f.eks. 29. Sd5 Dd7 30. Lh6 Kh8 31. Lxg7+ Sxg7 32. Tf7 Tg8 33. Txe7 Df5! 34. Tf1 Dd3 35. Db2! Dg3+ med evigskak.

Jeg gik undervejs rundt blandt de mange deltagere og bemærkede en sjov detalje. Flere af turneringens deltagere er i familie med hinanden eller har en forældre/søskende derhjemme, der også er klubspiller. Der er f.eks. brødrene Matthiesen og Thybo-drengene. Alle dygtige skakspillere 🙂 Man foranlediges til at tro, at det altså har en positiv effekt, hvis skakspillere går op og ned af hinanden. Hertil kan man da også nævne Polgar-søstrene, så måske er der noget om snakken.

Efter 4. runde er det kun Jens Ove Fries Nielsen, der sidder tilbage med maksimum point. Til 4. runde havde en T-shirt på med skriften “I don’t need Google, my wife knows everything”. Hans modstander for 5. runde bør måske lige ringe og høre, hvilken uortodoks åbning, han vælger at spille denne gang.

God kamp til alle deltagerne 🙂

5 thoughts to “Æblet falder ikke langt fra stammen”

  1. IM Donchenko far til GM Donchenko – har selv fået tæv af senior og junior lavede en af sine normer i Chess House.

  2. Wolfgang Heidenfeld og Mark Heidenfeld… Måske lidt søgt. Mark var, så vidt jeg husker, kun 5-6 år, da hans far døde.

  3. For fuldstændighedens skyld kan kan det nævnes, at Jens Ove Fries Nielsens kone jo er WFM Esmat Guindy, som også deltager i turneringen og er startet med 3 af 4 ! Plus det forhold, at Jens Ove Fries Nielsen er den yngste af de – i sin tid – legendariske fire Fries Nielsen brødre fra Esbjerg. Skak er i høj grad gener såvel som miljø.

  4. Men der vist endnu ikke et tilfælde af at en GM/IM har fået et barn, som sidenhen også er blevet GM/IM?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *