Permalink

0

Den svære mat

De fleste skakspillere ved, hvordan man sætter mat uden større besvær med K + D vs. K eller K + T vs K. De fleste kan ligeledes sætte mat med K + L + L vs. K, naturligvis forudsat, at de to løbere kontrollerer, hver deres farve på brættet. Derfor er det også almindeligt, at de fleste slutspilsbøger ikke behandler disse tre basale mat-konstellationer. Den fjerde mat-konstellation derimod, er ofte “mandomsprøven” (selv for kvinderne :-)! ) og er givet efter K + S + L vs. K.

Hvid trækker og sætter mat i højest 33 træk.

Hvid trækker og sætter mat i højest 33 træk.

En af årsagerne til, at den er sværere at mestre end de andre er, at den kræver en serie af korrekte træk. Heldigvis er det sjældent, at man udsættes for denne mat-konstellation for den forekommer kun én gang ud af 6000 partier. Alligevel er den vigtig at lære og øve sig på af to simple årsager.
For det første er det muligvis dig, der spiller det sekstusinde parti og som enten skal vinde stillingen eller forvirre den anden part så meget, at det bliver remis. Den anden og måske vigtigere grund er, at kan du vinde denne basale mat-konstellation, så er du godt på vej til at blive en rigtig solid skakspiller.
Jeg har kun set stillingen opstå en enkelt gang, som tilskuer, hvor den stærke part ikke fandt den rigtige trækrækkefølge og grundet 50-træks reglen blev det remis. Med korrekt spil fra begge sider skulle det være muligt for den stærke part at vinde i højest 33 træk. Skulle man undervejs glippe den korrekte fortsættelse, så har man altså et par træk til at rette op, hvis ellers muligt. Selv har jeg aldrig haft denne mat-konstellation, men skulle det ske er jeg klar 🙂

Historie
Grundlæggende er der to forskellige tilgange til, hvordan man sætter mat med K + S + L vs. K. Den første er “W”-metoden og den anden er Deletangs trekantsmetode. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i den første metode, hvilket skyldes, at jeg overhørte Jacob Hein fortælle Kenny Bagge, at man “bare” lavede et “W” og så var det point i “hus”.
Det var ikke første gang jeg havde hørt det udtryk og derhjemme gik min jagt ind på at finde ud af, hvad det var for et “W”, som Jacob refererede til.
Metoden stammer fra Philidor (1749) og udover at komme fra en stor skakmester, så er den desuden også 5-10 træk hurtigere end Deletangs trekantsmetode.

Metode
De skakspillere, der kender bare lidt til K + S + L vs. K ved, at den eneste måde, hvorpå den stærke side kan vinde er ved at få den andens konge ind i et hjørne, der svarer til farven på løberen. Det betyder, at der reelt kun er to muligheder for at sætte mat på brættet, medmindre den ensomme konge vælger at hjælpe til.

Den sorte konge skal mod a1 eller h8

Den sorte konge skal mod a1 eller h8

Vi tager udgangspunkt i ovenstående stilling. For at få kongen hen i det rigtige hjørne benytter vi os af 3 principper:
1. Hvid skal benytte alle hans brikker til at opbygge en mur, så den sorte konge ikke kan slippe væk.
2. Hvid skal drive den sorte konge ud på kanten af brættet og helst mod hjørnet med samme farve som løberen.
3. Hvid antager sort kender strategien, hvor sort  forsøger at gå mod det “forkerte” hjørne, hvis han bliver presset ud af centrum. Det er ofte den første del af hvids plan om at sætte mat. Derefter driver han den sorte konge over i det “rigtige” hjørne.

Det første man bør forsøge sig på er altså at drive den sorte konge ud mod kanten af brættet. Det første vi bemærker i ovenstående stilling er, at der til dels allerede er en mur. Hvid skal altså holde muren intakt, men samtidig rykke en brik.
1. Le5 Kc6 2. Kc4 Kb6 3. Kd5 Ka6 4. Sc4 Kb5 5. Ld6

5... Ka4 eller 5... Ka6?

5… Ka4 eller 5… Ka6?

Sort spiller efter det 3. princip 5…Ka6 og hvid efter det 2. princip 6. Kc6 herefter har vi drevet den sorte konge ud på kanten af brættet. Det eneste sort reelt kan gøre herfra er, at prøve at blive ved med at komme over i det “forkerte” hjørne. Hvad er det nu for et? Jo, sort går mod det hjørne, hvis farve er forskellig fra løberens.

Nu har sort kun et træk 6…Ka7 7. Sb6 Ka6 Vi er nu nået til vores nøglestilling

Nøglestilling, hvor fra resten er "W"-metoden

Nøglestilling, hvor fra resten er “W”-metoden

Ideen herfra bygger på “W”-et med springermanøvren Sb6 – d5 – b4 – d3 – b2. Der tilsammen danner et “W”.

I ovenstående stilling, spiller hvid 8. Lb8 og forhindrer sort i at gå mod a8-feltet. Herefter kan sort kun spille 8…Ka5 9. Sd5 herfra har sort to muligheder:

A: 9…Ka6 hvor sort forsøger at gå mod det “forkerte” hjørne, men i så fald taber han hurtigere end ellers.

10. Sb4+ Ka5 11. Kc5 Ka4 12. Kc4 Ka5 13. Lc7+ Ka4 14. Lb6 Ka3 15. Sd3 og sort fortsætter sin “W”-rute.

15… Ka4 16. Sb2+ Ka3 17. Kc3 Ka2 18. Kc2 Ka3 19. Lc5+ Ka2 20. Lb4 Ka1 21.
Sd3 Ka2 22. Sc1+ Ka1 23. Lc3# 

B: 9… Ka4 10. Kc5 Kb3 11. Sb4 Kc3 12. Lf4 Kb3 13. Le5 Ka4 14. Kc4 hvor  efter vi har en stilling, der ligner den fra A.

Jeg håber min enkle gennemgang er forståelig, hvis ikke smid mig gerne en kommentar og jeg skal se om ikke jeg kan uddybe lidt.

Skriv et svar

Required fields are marked *.


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.