Permalink

0

Fejlvurdering på brættet

Den 6. runde i Horsens Lang Weekend 2015 blev også mit første møde med en af de mange juniorer, der deltager i dette års turnering. Nu har jeg været tidligere juniortræner og ved, at der reelt er to måder at håndtere dem ved brættet. Man kan vælge, at spille positionelt og sætte sine brikker på fornuftige felter uden de store indbrudsfelter eller man kan spille en tilpas vild variant, de ikke har set før og som sætter hjernen til at arbejde på højtryk. Selv hælder jeg mest til løsning nr. 2 🙂

Jeg spillede en suspekt åbning, hvor jeg lagde ud med 1. e4 c6 2. Lc4?! d5 3. Lb3 og Christian Emil Frambøl gik i tænkeboks for de næste 20 minutter! Tydeligvis havde jeg ramt en nerve og var overbevist om, at han ville slå bonden på e4, men nej! I stedet for kom 3…e6. Nu stod jeg lidt der med håret i postkassen og skulle finde på noget andet. Jeg valgte at sætte en bonde i slag i træk syv i håb om, at jeg kunne få tilpas hurtigt officersspil. Vi kommer ind i partiet efter Christian netop har spillet 10…Dc7.

Stillingen efter 10...Dc7

Stillingen efter 10…Dc7

Uden at tænke for meget over det spillede jeg 11. exd5 exd5 12. Lxd5! og så gik Christian ellers i tænkeboksen igen. Det var faktisk gennemgående for hele partiet, at han virkelig forstod at sidde på hænderne og spille nærmest udelukkende fornuftige træk! En større manøvren rundt af brikker resulterede i, at efter 23. Lxe6 opstod følgende stilling:

Stillingen efter 23. Lxe6

Stillingen efter 23. Lxe6

Her er den korrekte fortsættelse, at spille 23…Lxc3, men i stedet for valgte Christian 23…Sxe6 og sort fik det svært efter 24. Se4 Lxh4 25. g3 g6 26. gxh4 gxh5 27. Dxh5 Df8 og gik kort efter ind i et taktisk offer, så jeg kunne vinde forholdsvis ubesværet derfra. Skræmmende er det, at han undervejs i partiet fandt flere af de bedste træk, som for mig ikke gav mening. Så jeg tror, at næste gang jeg møder Christian, så er han blevet mesterspiller.

Efter den senere analyse af partiet sammen med Christian tog jeg op i et af klasselokalerne, hvor Dansk Skaksalg var mødt op. Fik talt lidt med den nye driftsleder og vi fik en god snak om bøger, Mobil(e)Pay og hans nye hobby. Hans ide om, at der skal være langt flere nyt titler i Dansk Skaksalg kan jeg kun støtte op omkring, ofte køber jeg mine inde på www.newinchess.com og det virker fjollet, når jeg ligeså godt kunne købe dem igennem Dansk Skaksalg. Derfor har han da også gjort sig flere nye tiltag, hvor man f.eks. kan byde på gamle skakbøger. Helt sikkert et kig værd og jeg kommer da nok igen efter 7. runde 🙂

Den nye drifsleder har ambitioner for Dansk Skaksalg

Den nye drifsleder har ambitioner for Dansk Skaksalg

I toppen af feltet var, der ikke nogen forskydninger og de to øverste brætter tog hurtige remisser. Derimod måtte IM Igor Teplyi kæmpe for sin remis mod Tobias Rostgaard, hvor det længe så ud til, at Tobias måske kunne skabe sensationen, men Igor slap med skrækken og er inde sidste runde bagefter det førende felt med et halvt point. Her inden den sidste runde er det kun FM Poul Rewitz, der vel har en reel praktisk chance for at vinde turneringen, hvilket skyldes en fin gevinst over FM Casper Dahl Rasmussen. Der er således 6 spillere med 5 point inden den sidste runde.

God finaledag til alle deltagerne 🙂

Skriv et svar

Required fields are marked *.


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.