Forberedelse – Michael Tandrup

Jeg er uden tvivl en presset mand i Hillerød Byturnering 2015. Jeg lagde ellers ud godt med to pligtsejre over hhv. Arne Øland og Svend Steenstrup. Ingen af partierne var stilrene og mit momentum fra DM i Svendborg ser ud til at være drevet over. Det kom til udtryk, da jeg tabte til henholdsvis Hans E. Jacobsen og Ib Hother Andersen i de efterfølgende 2 runder.
Jeg tror ikke på held i skak, men når jeg i partiet mod Thomas Schou-Moldt i sidste runde vender +10 til -10 over en serie af træk, har jeg fortsat troen på, at jeg kan gå i 0 og muligvis vende det hele til et lille plus på ratingkontoen.

Det betyder dog, at jeg skal møde en gammel kending. Vi har spillet et par gange med forskelligt resultat hver gang!
Ingenting er altså sikkert her til aften, men jeg føler mig optimistisk 🙂

Michael Tandrup er kendt for at stikke en kæp i hjulpet på flere af de stærke spillere i løbet af enhver turnering. Det kom allerede til udtryk i første runde, hvor Ib Hother Andersen ikke kunne vinde med sin mer-bonde. Tilgengæld viste han svaghedstegn mod Thomas Schou-Moldt (men hvem gør ikke det!) og måtte ligeledes ned mod Peter Birk Petersen.

Foto: www.ksu.dk
Foto: www.ksu.dk

Et kort overblik over hans ratingudvikling siger, at Michael Tandrup spiller meget, men samtidig meget svingende. Det bedste jeg her kan gøre er at spille noget utraditionelt og håbe, at han har en off-day på kontoret 🙂
Jeg har efter mit nye arbejde ikke haft tid til lange forberedelser og derfor vil jeg uden tvivl gå i arkivet i dag og se, hvad der byder sig efter Michaels 1. c4. Skulle han blive fristet til at spille 1.d4 svarer jeg tilbage med 1…b5, som jeg har brugt de sidste par gange mod stærke folk og med fine resultater. Senest brugte jeg den mod Hans Endrup Jacobsen og før det under DM 2015, hvor jeg i sidste runde holdte Lars Rene fra fadet.

Jeg glæder mig til i aften og føler mig energisk. Håber jeg kommer hjem med et helt point. Så jeg kan fortsætte min kurs og personlige delmål om at nå de 2100 i både dansk rating, såvel som ELO.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *