Jeg skylder et indlæg omkring min forberedelse, til dagens parti mod Peter Birk Petersen.
Inden 7. runge af Hillerød Byturnering 2015 fører Peter Birk turneringen foran Ib Hother Andersen og Thomas Schou-Moldt. Min gode ven og tidligere spansklærer (sproget ikke åbningen!) Ib skrev mandag morgen om ikke jeg ville kigge forbi og forberede mig lidt til mit møde mod Peter Birk.
foto: www.ksu.dk
Ib inviterede mig til klokken 19, hvorfor jeg fandt det passende at gå ned på det lokale pizzaria inden til en ‘slatten pizza’. Jeg har tydeligvis ikke hørt ordentlig efter i skolen. For når Ib inviterer en på besøg er det med mad :-O Godt proppet takkede jeg høfligt ‘ja’ og bad om en halv portion. Det havde sikkert gået mange andre steder, men hos Ib er der ingen ‘halve’. Så var bunden ligesom lagt og vi var klar til at forberede os lidt. Ib har jo en aktie i, at jeg spiller et fornuftigt parti.
Jeg skal have sort og Peter Birk skal være hvid. Et kig i databasen siger, at Peter er en overvejende e4-spiller. Det eneste parti vi kunne finde, hvor han afveg fra dette, var mod Svend Steenstrup runden forinden. Jeg havde inden min middagsinvitation/åbningssession forberedt mig på en del Sicilianske Najdorf-varianter: 1. e4 c5 2. Sf3 d6 3. d4 cxd4 4. Sxd4 Sf6 5. Sc3 a6
Her havde jeg især kigget på: 6. Le2 og 6. Lg5, hvor jeg især havde helt styr på sidstnævnte og en mulig Poisoned Pawn-variant efter 6. Lg5 e6 7. f4 Db6 8. Sb3 virkede under min tur i sommerhus, ret oplagt.
8…Le7; 8…Sbd7; 8…Sc6; 8…De3+
Ib fik mig hurtig overbevist om, at han formentlig ville spille sikkert og gå efter en opstilling med c4-g3-Lg2-Sf3 og vi endte med at bruge hele aftenen på at gennemgå forskellige varianter efter:
Jeg har brugt hele tirsdag eftermiddag på at forberede mig på denne åbning og har set alle partier i min database igennem og fundet et par pointer, som Ib ikke nævnte i går. Så jeg føler mig fortrøstningsfuld inden partiet og håber jeg kan være med til at sikre Bymestertitlen til Ib.
Jeg må for alt i verden ikke tabe partiet, da der dels er rating på spil, men samtidig skal jeg også hjælpe Ib med at vinde 🙂 Så en svær balance, men jeg må prøve og holde mig i skindet og ikke ofre for mange brikker 😉
Et længere referat fra 7. runde kommer på bloggen i løbet af onsdag, jeg sørger for at tage billeder 🙂
Så er den her endelig(!), anden del af den mest læste artikel på hele min blog 🙂 Af samme årsag har jeg valgt at trække den lidt længere end planlagt for at være sikker på, at den ville være ligeså spændende at læse, som den har været at skrive.
Jeg fik efter mit første indlæg “Ungdommens elite – del I” en del henvendelser i min inbox på Facebook. Der var korrektioner, lykønskninger og en masse, der efterspurgte, hvornår anden del ville komme. Jeg havde i første omgang lovet i løbet af sidste uge, men tiden løb fra mig, hvor jeg særligt har brugt en del tid på at komme højt på diverse søgemaskiner, som Google, Yahoo og Bing. Førstnævnte er fortsat lidt besværlig, mens de to andre allerede har givet mig en solid placering øverst på side 1 😀 Søgemaskinen Google er en svær nød at knække, men jeg skal nok nå i mål 😉 Nu uden mere dikkedarrer og dikkedidder, så lad os komme til det, dagens indlæg i virkeligheden handler om – Ungdommens Elite – del II.
Mit første indlæg var mest af alt ment, som forløberen til “The juicy stuff”. Jeg sluttede derfor forrige del af med følgende provokation: “Tilbage sidder de fleste nok og tænker, hvordan er det muligt for unge spillere at opnå titlen FM, når vi andre har svært ved bare at holde os i Mesterklassen?”
Hmm… Jeg tænker, at … Hmm…
Det er formentlig svært at give et enkelt retvisende svar på ovenstående. Alligevel er det præcis det, jeg har tænkt mig at give dig. En garanteret 100 % opskrift, der skal virke, for jeg vil ikke kunne tilbyde tabte ratingpoint tilbage, hvis det skulle fejle. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i de fem tidligere omtalte FM’ere og deres vej til at blive Fidemestre. Dette indlæg vil handle om den første af de fem FM’ere – Martin Percivaldi.
For at forstå, hvordan enhver god spiller “bliver til”, mener jeg det er vigtigt at se på hans historie og de forudsætninger han har haft.
Foto: Martin Percivaldi
Historien om Martin Percivaldi
Vi starter med at se tilbage på Ungdoms-DM’et fra 2008, der blev afholdt hos BMS. Den dengang unge Martin Percivaldi blev slået på korrektion og dermed gled Danmarksmesterskabet ud af hænderne på ham. Hans italienske far (Ruggerio) havde store ambitioner for Martin og spurgte om jeg ville træne lidt med Martin. På det tidspunkt havde jeg vel omkring de 2000 i rating og Martin cirka 1100. Jeg indvilligede i at komme hjem til ham 1 gang om ugen, for at snakke skak. Vi spillede det meste af lyn, lavede lidt opgaver, åbningsteori, men størstedelen af tiden blev brugt på at styrke Martins selvtillid ved brættet. En kort historie lang, inviterede hans forældre mig med til Ungdoms-DM i Skanderborg i 2009, hvor jeg blev indkvarteret på eget værelse. Hans forældre var tydeligvis glade for, at jeg ville tage med og så skulle, der jo indfries nogle forventninger 🙂 Martin spillede igen med i U10 og særligt en person, havde Martins opmærksomhed, Benjamin Braüner. Martin vandt stensikkert de første 3 partier, men så blev han parret med Benjamin lørdag aften – jeg fik ikke mange timers søvn den nat! Alle mine bøger lå i rejsetasken og jeg læste igennem på kryds og tværs og var ved at gå ud af mit gode skind! Hvilken åbning kunne jeg lære Martin under en halv times morgenmad en søndag morgen?
Det blev Nimzoindisk… 1. d4 Sf6 2. c4 e6 3. Sc3 Lb4 4. f3, der på det tidspunkt kort forinden havde været anvendt under VM.
Nimzoindisk med 4. f3
Martin lyttede efter i den halve time vi spiste morgenmad og selvom jeg kunne fornemme lidt uro omkring ham, virkede han rolig, fattet og som en dreng med én mission! Han satte sig hurtig hen til brættet, da vi ankom til spillestedet og var dybt koncentreret. “Så må urene startes”, og de var i gang. Martins forberedelse gik rent ind og Benjamin svarede med 4…d5 5. Sh3?? hvad er nu det for noget, det var ikke, hvad vi lige havde brugt en halv time på. Var nerverne begyndt at finde frem? 5…b6??? – tydeligvis.
5…b6??? Find det vindende træk
6. Nf2??? Jeg tror Martin vidste, at hans 5. Sh3 var en fejl i forhold til den aftalte plan og derfor hurtigt prøvede at være kreativ, men glemte helt at se efter officersgevinsten! Herefter skiftedes de til at stå godt indtil de nåede følgende stilling
Hvid truer med 34. Df7
33…Sd7?? 34. Df7! Tg8 35. Dxd7 og resten er simpel teknik. Martin var ovenud lykkelig og pavestolt efter partiet og jeg tror, at det var et af de helt store selvtillidsboost for Martin senere hen at se tilbage på.
Martin endte med at vinde U10 og en velfortjent plads til Ungdoms-VM. Jeg holdte senere hen op med at træne Martin, da var han simpelthen blevet for god og jeg har da også den dag i dag, en dårlig score mod ham i klub-regi.
Hvordan ser fremtiden ud
I forbindelse med det her indlæg spurgte jeg Martin om hans ambitioner for fremtiden og, der er ingen tvivl om, at Martin er ambitiøs. Han træner benhårdt hver dag og gerne op mod 4 timer dagligt! Da jeg spurgte indtil navnet på hans træner fik jeg at vide, at han ikke kunne oplyse mig det. Da jeg spurgte til om han havde en træner, var svaret det samme. Tydeligvis er Martin gået i “Perci-Camp”, hvilket jeg tolker, som at han går målrettet efter den første IM-norm. Han har ellers haft chancen to gange og særligt sidste gang skulle “sækken bare snørres”, men skak er ubarmhjertigt og Martin tabte det normgivende parti.
I øjeblikket er han så i gang med en ny turnering i Varna, Bulgarien og selvom Martin tabte i 2. runde ved jeg, at det nok skal gå ham godt 🙂 På det punkt ligner Martin og jeg meget hinanden, vi er begge store fighters og altid i stand til at rejse os efter et nederlag, hvilket jeg ser, som en af Martins absolutte spidskompetencer. Martin vinder i øjeblikket rigtig mange partier på at spille solide træk og undgå de helt store risici. Jeg mindes ikke at have set de karaktertræk hos andre på Martins alder 🙂 jeg må desuden sige, at jeg på mange måder beundre Martins forældre og deres ambitioner for Martin. De tager gerne på tværs af landegrænser for, at Martin får kvalificeret modstand. Derudover er det enormt hyggeligt at sidde rundt om middagsbordet hjemme hos dem, hvor Martins fra laver en god italiensk pizza 😀
I næste del vil jeg komme ind på to af de andre FM’ere, hvor særligt den ene har haft stor betydning for Martins konkurrence-gen. Jeg skal prøve at have tredje del klar meget snart. Nu vil jeg smutte ud i køleskabet efter – ja du har jo gættet det – pizza! Mmm 🙂
Jeg har siden starten af maj måned haft rygende travlt med at designe den blog, du sidder og kigger på lige nu 🙂
Det har gjort, at jeg har måtte foretag en masse fravalg. Det er blevet til en del take-away, vasketøjskurven har bugnet (ad!) med skjorter, min frisør troede tilmed, at jeg havde været med i Robinsonekspeditionen og mit fitnesskort til det lokale center var forsvundet bag en stak diverse benzin- og visakort.
Derfor var det også på tide, at jeg igen kom op på motionscyklen, romaskinen og de andre hundredevis af maskiner, der eftersigende skulle give mig en sund krop! Jeg har altid været modstander af fitnesscentre, da jeg mente, det var vigtigere at træne hjernen istedet for jernet 🙂
På et tidspunkt så jeg et gruppebillede af flere af de største stjerner i øjeblikket og bemærkede, at de alle virkede i god form. En tanke ledte tilbage på nogle lidt “større” skakspillere og jeg kunne navnene på overraskende få. I et forsøg på at forbedre mit skakspil, valgte jeg at begynde at træne to gange om ugen, bare for at sætte mig et mål. Jeg fik hurtig opbygget en masse energi i min dagligdag, men det havde også en indflydelse på min spillestil – jeg begyndte simpelthen at tænke bedre! Det kom særligt til udtryk under DM i Svendborg i påsken, hvor jeg blev nummer 2 🙂
Et nyere eksempel på et par udenlandske spillere, der i den grad har skulle være i form finder man i partiet mellem Valeriy Neverov mod Stanislav Bogdanovich. Vi kommer ind efter 58…Td3.
Stillingen efter 58…Td3
Det der herefter sker må være en skakspillers værste mareridt. Stillingen er vel teknisk set remis, men med potentielle gevinstchancer til sort. De fleste spillere ville her tage en remis, men Bogdanovich spiller tydeligvis på både de psykiske og fysiske parametre og efter trækket 206. Kh2 finder sort den afgørende mat:
Det kan tydeligvis betale sig både at have det fysiske, såvel som det mentale overskud ved brættet 🙂 Det sjove ved netop dette parti er, at begge spillere undervejs kunne have krævet remis under 50-træksreglen, men det er selvfølgelig sjovere at spille partiet helt ud – hvem kunne tro andet 😉
Tilbage til virkeligheden… Efter min tur i fitnesscenteret på en lille times tid – jeg skal jo heller ikke overanstrenge mig for meget, tog jeg et smut forbi K41 og mødtes med et par gode venner deroppe. Her fik jeg lavet en aftale om at jeg til den kommende 4-mands turnering mellem Peter Stuhr, Daniel Kokholm, Michael Richard Warren Olsen og Rasmus Agertoft Hansen vil liveblogge direkte fra spillestedet med billeder, lidt småanalyser og, hvad der ellers rører sig på og omkring brættet, mens jeg er der! Der liveblogges i weekenden i uge 35 eller 36.
Jeg har glædet mig hele sidste uge til dagens indlæg. Det er en fantastisk følelse at sidde ved brættet velforberedt og overraske med en giftig forberedelse, der slår benene væk under min modstander med et hurtigt point til følge.
Jeg må også indrømme, at det med tiden er blevet sværere. Det sker ikke så tit længere, at jeg vinder over en +2000 spiller i under 25 træk, men det sker heldigvis stadigvæk en gang i mellem. Selv har jeg aldrig tabt i under 25 træk 🙂 og det tror jeg især skyldes, at jeg har et stort fokus på åbningsspillet.
Jeg er primært en e4-mand, selvom jeg til tider har eksperimentet med både 1. b3, 1. c4, 1. d4 og 1. Sf3. Derfor har jeg heller aldrig med hvid spillet Hillerødvarianten, der opstår efter trækkene 1. d4 Sf6 2. c4 g6 3. Sc3 Lg7 4. e4 d6 5. Lg5 0-0 6. f4.
Hillerødvarianten efter 6. f4Jeg har derimod haft den en håndfuld gange på brættet med de sorte brikker og med fine resultater. Der er delte meninger i Hillerød Skakklub om, hvad der reelt er den bedste fortsættelse. Til tider skulle man næsten tro, at Hillerød-spillere mener, at de hvide brikker allerede har vundet på nuværende tidspunkt. Der er fortsat en del både nuværende, men også tidligere Hillerød-folk, der har åbningen, som en fast del af deres repertoire.
De fleste spillere incl. mig selv, har valgt A: 6…c5 7. d5 eller en variant, hvor sort har indskudt h6 efter trækkene B: 1. d4 Sf6 2. c4 g6 3. Sc3 Lg7 4. e4 d6 5. Lg5 h6!? 6. Lh4 0-0 7. f4 c5 8. d5. Begge ideer er set i lignende stillinger i Kongeindisk. Herfra er der to typer af opstillinger, der har fået mere opmærksomhed end andre. Den ene er en opstilling med A1: Da5-e6-exd5 eller A2: Da5-e6-Lxe6. Variant B har ellers fået en del følgere, men er ikke den klassiske Hillerødvariant og, vi lader den derfor ligge lige foreløbig. Variant A er ligeledes blevet spillet en del og var længe en favorit på klubplan. I stedet vil jeg diskutere følgende stilling: 1. d4 Sf6 2. c4 g6 3. Sc3 Lg7 4. e4 d6 5. Lg5 0-0 6. f4 c5 7. d5 Sa6!?
7… Sa6!? Et ventetrækDet virker måske ufornuftigt på dette tidspunkt at komme med et ventetræk, for sort er presset godt tilbage på egne rækker. Min egen tanke er, at hvid måske har skubbet sine bønder for langt frem. Af samme årsag er der da heller ikke noget farligt i det direkte 8. e5? Sg4! skal hvid følge sit standard-setup er det naturlige A: 8. Dd2, B: 8. Sf3, C: 8. Le2 at foretrække. A: 8. Dd2 Db6 9. Le2 h6 10. Lh4 e6 11. Sf3 exd5 12. cxd5 Te8 13. e5 dxe5
14. fxe5 Sg4 med en vildt spændende stilling til følge.
efter 14… Sg4 har sort en dynamisk stilling.B: Er hvid til det mere sikre er det formentlig B eller C varianterne, man hælder til. Jeg har set 8. Sf3 et par gang over nettet. Her handler det grundlæggende om for hvid, at holde fast i sit centrum og understøtte et fremstød i centrum. Et fremstød i centrum skal jo gerne svares igen af spil på en af de to fløje. Denne åbning er ingen undtagelser 🙂
8. Sf3 Sh5 9. Dd2 Db6 10. g3 Ld7, hvilket virker pænt lige. Sort forsøger at presse på den sortfeltede hvide løber, mens sort konstant skal holde øjne og ører åbne for et angreb i centrum.
C: Den sidste variant jeg kort vil nævne er lidt en afløber af B-varianten, men har en enkelt spændende fortsættelse, hvor hvid sætter sin løber på f3 og spiller Sge2. Her skal sort træde forholdvis varsomt, for hvid beholder flere af sine bedste trumfkort på hånden. Han bevarer kontakten til h5-feltet og har fortsat ikke gjort sig nogen tilkendegivelser omkring dronningen.
En mulig variant, hvor hvid afviger fra denne plan ville være 8. Le2 h6 9. Lh4 Db6 10. Dd2 e6 11. Sf3 exd5 12. Lxf6 Lxf6 13. e5 dxe5 14. fxe5
Lg7 15. Sxd5 De6
15… De6 holder sort balancen?Der er altså meget at holde styr på i åbningsfasen. Jeg er nu optimistisk når jeg møder Hillerødvarianten også selvom flere resultater af Hillerødspillere påviser, at den er ekstrem giftig. Her vil jeg gerne gøre lidt reklame for Hillerød Skakklubs 100 års jubilæumsbog, hvor varianten er beskrevet med flere spændende partier samt lidt historie omkring samme. Jeg tror vi i Hillerød Skakklub kommer til at se væsentlig mere til åbningen og håber min artikel giver andre modet til at prøve at være med til at udbrede den lidt.
