Det er sjovt at være selvudnævnt skakblogger. Bloggen har i den grad fået et boost siden jeg valgte at offentliggøre den d. 31. maj. Nu har bloggen været “up-and-running” i 1 uge og det er på tide at gøre status. Selvsamme status kommer igen sidst i juni og så når der er gået et helt år 🙂
Siden min blog blev lanceret har der, de seneste 7 dage, været 2236 sidevisninger. Der har været 494 unikke besøgende og 910 sessioner. Det betyder, at ved hver session, har man i gennemsnit set 2,46 sider. Det lyder ikke af meget, men når man tænker på, at der kun er 5 sider incl. forsiden, så er det cirka 50 procent. De samme tal fortæller også, at folk i gennemsnit har været inde og se på siden to gange i løbet af ugen.
Det er ligeledes dejligt, at se, hvor mange, der har taget domænenavnet til Jer. Her har 389 fundet vej direkte, 452 igennem Facebook, 43 igennem søgemaskiner og de sidste 26 er kommet hertil via “referrals”. Min nye blog har derfor haft ca. 70 besøgende om dagen, hvilket bestemt er mere end, hvad jeg havde forestillet mig på den første uge.
Man kan rigtig meget de her dage med en computer og en internetforbindelse. Det enester, der står til hindring er ofte tiden. Jeg prøver så vidt muligt at skabe mig den tid hver dag. Skulle det alligevel glippe, så betyder det ikke, at jeg stopper med at komme med indlæg, men at jeg netop den dag, bare ikke har haft tiden.
Til sidst vil jeg gerne sige stor tak til alle Jer, der har delt min blog i forskellige grupper og kommet med flotte omtaler. Det er dejligt og læse og giver mig helt sikkert lysten til at fortsætte i lang tid endnu 🙂
Jeg ser frem til i morgen og et nyt indlæg. Flere har efterspurgt anden del af “Ungdommens elite” og den er på trapperne. Lidt ligesom Skakbladet også skulle være det 😉
Skakbladet på trapperne 🙂
Godnat til Jer alle og håber I får en god start på ugen. I morgen kaster jeg mig over lidt åbningsteori, der uden tvivl er min stærke side 🙂
Det er for alvor blevet weekend. For de fleste er det ofte tidspunktet, hvor alt det praktiske, som man ikke lige nåede i løbet af ugen skal klares. Maden for lige et hak-op-ad, vaskemaskinen kører natten over og huset lugter så meget, at man skulle tro, at et rengøringsfirma havde smidt en bombe. I virkeligheden minder det os nok mest af alt om lugten fra offentlige toiletter.
Jeg valgte, at jeg i denne weeekend ville springe alt det let og elegant over. I stedet for tog jeg min søn med i Frederiksberg Svømmehal, lugten af klor – mmm 🙂 Min søn kan bedst beskrives, som en rigtig vandhund og dagens indlæg handler om præcis det. Måske ikke delen med vandhunden, men nærmere, hvordan det er at være i svømmehallen.
Min søn er 4 år og er fantastisk til at svømme. Det er der i bund og grund intet unikt over – det skulle da lige være, at jeg selv først lærte at svømme, da jeg var 9 år – tydeligvis har han ikke arvet sit svømmetalent fra mig 😀
Det at svømme kan på mange måder sammenlignes med det at spille skak. Lad mig forklare mig selv lidt nærmere. Det er efterhånden blevet bevist mere end én gang, at de bedste skakspillere er startet så tidligt, som muligt. Derfor er det også obligatorisk at gå til svømning i den danske folkeskole. Det skyldes, at børn simpelthen lærer hurtigere end voksne. Derudover er det en god ting at tage med sig, når man bliver ældre. Jeg har venner på min egen alder, der kan svømme, men som ikke kan spille skak. Omvendt har jeg også venner, der er gode skakspillere, men som ikke kan svømme. En kombination af de to “talenter” er nu ikke et særsyn og jeg tror ikke, at der findes empirisk evidens for, at succes i det ene afspejles i det andet. Det er en anden historie med matematikken, men det er et helt andet indlæg.
Der er dog også andre sammenlignelige træk mellem de to. Når man begynder at svømme er det ikke ualmindeligt, at man desperat kæmper for at holde sig over vandet. Det samme gør sig gældende i skak, hvor man ofte desperat kæmper for en remis i en fundstændig håbløs stilling. Det er først når man har lært af sine fejl, at man bliver bedre.
I Frederiksberg svømmehal er der både vipper og en meeeget lang rutsjebane. I skak oplever vi, som skakspillere fra tid til anden, både en tur i rutsjebanen eller at tage springet fra vippen.
I rutsjebanen er det ofte sjovt til at starte med, halvvejs kommer kvalmen og i de sidste sekunder er det ren nedtur. Alligevel tager vi gerne turen en ekstra gang. For det er et helt særligt rush, man som skakspiller får, når man i en turnering stiger +100 ratingpoint. Et helt andet rush når man taber de 100 point igen!
Vippen er på mange måder ligesom rutsjebanen, men der er alligevel et par væsentlige forskelle. For det første tager det ofte meget lang tid at komme helt op til vippen. Når man når derop så kan der ske en af to ting, man kan hoppe ud fra vippen og lave en sand mavepladsker i bedste Amin Jensen stil eller man kan stå på vippen og nyde udsigten. Måske derfra tage modet til at tage vippen, der er endnu højere 🙂
Skak er på mange måder et spil, der afspejler sig i hverdagen. Det er derfor også naturligt, at når det går godt på arbejdet eller i privatlivet, så afspejler det sig i vores spil. Omvendt er der uro omkring os, er det svært at samle tankerne, hvilket ofte kan ses i vores spil. Det handler om at skabe balancen mellem privatlivet, arbejdet og skakspillet også selvom det betyder, at vi fra tid til anden må have armvinger på.
Så blev det Fars dag og efter en hyggelig tur på legepladsen med is, sjov og ballade i nævnte rækkefølge er knægten lagt i seng og der blev tid til lidt hygge.
Jeg fandt et par bøger frem:
Dagens svære valg?
Det var egentlig slet ikke et svært valg – jeg tog bogen på venstrefløjen. Det bliver vidst den eneste gang denne måned, at jeg kommer til at tage det valg 😉
For mange et chokerende valg og det er netop det chokerende valg mit indlæg handler om i dag. Nærmere bestemt stillingen, der fremkommer efter 1. Sf3 d5 2. c4 d4 3. b4 g5
Det chokerende træk 3… g5?!
Dagens indlæg er på ingen måder en kopi/afskrift af det du måtte finde i Yearbook 114. Derimod et indlæg om skakkens grundlove. Jeg har netop investeret i Chessbase 13 og Houdini 4 Pro – så er jeg ligesom dækket ind 🙂 Begge dele kræver en forholdsvis ny computer for at køre optimalt. Tilgengæld er der kommet en masse nye features i Chessbase 13 der gør, at man kan analysere mere i dybden end tidligere. Computere og dertilhørende analyseprogrammer er efterhånden blevet så stærke, at mange er begyndt at eksperimentere med ualmindelige træk for at forvirre skakprogrammer, skakspillere og formentlig dem selv 😛
Jeg er selv for nylig begyndt at eksperimentere, fordi skak skal være sjovt. Senest er jeg begyndt, at spille 1. d4 b5 eller 1. Sf3 b5 og ofte med fine stillinger til følge. I Hillerød Byturnering valgte jeg mod Thomas Schou-Moldt at eksperimentere med 1. e4 a6 2. d4 e6. I sidste runde af Hillerød Byturnering var jeg tilmed ved at lave et yderst chokerende træk. 1. Sf3 b5 2. g3 Lb7 3. Lg2 g5?!.
Mand eller mus?
Jeg valgte dog i stedet det mere forsigtige 3…Sf6. Er det så langt ude vi er nået i håbet om at komme ud af modstanderens åbningsforberedelser. En mulig fortsættelse ville være 4. O-O g4 5. Nd4 Bxg2 6. Kxg2 Nc6 7. Nxb5 Bg7 8.N1c3 a6 9. Na3 h5
En ny gambit?
Så mit spørgsmål er, hvorvidt vi kan forvente, at alle skakspillets grundlove begynder at ophæves grundet stærke skakprogrammer?
Derudover er jeg nysgerrig – hvad er den mærkeligste forberedelse I har mødt ved brættet?
Til alle fædre derude vil jeg gerne ønske Jer en glædelig Fars Dag 🙂
De fleste skakspillere ved, hvordan man sætter mat uden større besvær med K + D vs. K eller K + T vs K. De fleste kan ligeledes sætte mat med K + L + L vs. K, naturligvis forudsat, at de to løbere kontrollerer, hver deres farve på brættet. Derfor er det også almindeligt, at de fleste slutspilsbøger ikke behandler disse tre basale mat-konstellationer. Den fjerde mat-konstellation derimod, er ofte “mandomsprøven” (selv for kvinderne :-)! ) og er givet efter K + S + L vs. K.
Hvid trækker og sætter mat i højest 33 træk.
En af årsagerne til, at den er sværere at mestre end de andre er, at den kræver en serie af korrekte træk. Heldigvis er det sjældent, at man udsættes for denne mat-konstellation for den forekommer kun én gang ud af 6000 partier. Alligevel er den vigtig at lære og øve sig på af to simple årsager.
For det første er det muligvis dig, der spiller det sekstusinde parti og som enten skal vinde stillingen eller forvirre den anden part så meget, at det bliver remis. Den anden og måske vigtigere grund er, at kan du vinde denne basale mat-konstellation, så er du godt på vej til at blive en rigtig solid skakspiller.
Jeg har kun set stillingen opstå en enkelt gang, som tilskuer, hvor den stærke part ikke fandt den rigtige trækrækkefølge og grundet 50-træks reglen blev det remis. Med korrekt spil fra begge sider skulle det være muligt for den stærke part at vinde i højest 33 træk. Skulle man undervejs glippe den korrekte fortsættelse, så har man altså et par træk til at rette op, hvis ellers muligt. Selv har jeg aldrig haft denne mat-konstellation, men skulle det ske er jeg klar 🙂
Historie
Grundlæggende er der to forskellige tilgange til, hvordan man sætter mat med K + S + L vs. K. Den første er “W”-metoden og den anden er Deletangs trekantsmetode. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i den første metode, hvilket skyldes, at jeg overhørte Jacob Hein fortælle Kenny Bagge, at man “bare” lavede et “W” og så var det point i “hus”.
Det var ikke første gang jeg havde hørt det udtryk og derhjemme gik min jagt ind på at finde ud af, hvad det var for et “W”, som Jacob refererede til.
Metoden stammer fra Philidor (1749) og udover at komme fra en stor skakmester, så er den desuden også 5-10 træk hurtigere end Deletangs trekantsmetode.
Metode
De skakspillere, der kender bare lidt til K + S + L vs. K ved, at den eneste måde, hvorpå den stærke side kan vinde er ved at få den andens konge ind i et hjørne, der svarer til farven på løberen. Det betyder, at der reelt kun er to muligheder for at sætte mat på brættet, medmindre den ensomme konge vælger at hjælpe til.
Den sorte konge skal mod a1 eller h8
Vi tager udgangspunkt i ovenstående stilling. For at få kongen hen i det rigtige hjørne benytter vi os af 3 principper:
1. Hvid skal benytte alle hans brikker til at opbygge en mur, så den sorte konge ikke kan slippe væk.
2. Hvid skal drive den sorte konge ud på kanten af brættet og helst mod hjørnet med samme farve som løberen.
3. Hvid antager sort kender strategien, hvor sort forsøger at gå mod det “forkerte” hjørne, hvis han bliver presset ud af centrum. Det er ofte den første del af hvids plan om at sætte mat. Derefter driver han den sorte konge over i det “rigtige” hjørne.
Det første man bør forsøge sig på er altså at drive den sorte konge ud mod kanten af brættet. Det første vi bemærker i ovenstående stilling er, at der til dels allerede er en mur. Hvid skal altså holde muren intakt, men samtidig rykke en brik. 1. Le5 Kc6 2. Kc4 Kb6 3. Kd5 Ka6 4. Sc4 Kb5 5. Ld6
5… Ka4 eller 5… Ka6?
Sort spiller efter det 3. princip 5…Ka6 og hvid efter det 2. princip 6. Kc6 herefter har vi drevet den sorte konge ud på kanten af brættet. Det eneste sort reelt kan gøre herfra er, at prøve at blive ved med at komme over i det “forkerte” hjørne. Hvad er det nu for et? Jo, sort går mod det hjørne, hvis farve er forskellig fra løberens.
Nu har sort kun et træk 6…Ka7 7. Sb6 Ka6 Vi er nu nået til vores nøglestilling
Nøglestilling, hvor fra resten er “W”-metoden
Ideen herfra bygger på “W”-et med springermanøvren Sb6 – d5 – b4 – d3 – b2. Der tilsammen danner et “W”.
I ovenstående stilling, spiller hvid 8. Lb8 og forhindrer sort i at gå mod a8-feltet. Herefter kan sort kun spille 8…Ka5 9. Sd5 herfra har sort to muligheder:
A: 9…Ka6 hvor sort forsøger at gå mod det “forkerte” hjørne, men i så fald taber han hurtigere end ellers.
Dagen i går er en af de dage, man bare ønsker at glemme! Jeg kom ca. 5 minutter for sent til partiet og hilste pænt på Michael Tandrup. Jeg ved ikke om, Michael havde set mit blogindlæg, men han afveg allerede i første træk og spillede 1.Sf3. Det så jeg som lidt af en foræring og spillede uden at tøve 1…b5. Herefter fulgte hurtigt et par standardtræk fra begge sider.
Set i bakspejlet af gårsdagens parti er det måske for tidligt at lukke stillingen, men blev fristet af en dårlig springer på b1, der aldrig får en fremtid! Herefter sker, der forholdsvis mange afbytninger og vi får følgende stilling
Her troede jeg, at jeg havde set en gevinst og efter lidt overvejelse spillede jeg 43…. Lxh4?? 44. gxh4 Sxh4 45. Ld2 Sf5 46. Sg3! Sd6 47. Se2 og selvom jeg prøvede at fuske mig til en remis og komplicerede stillingen var, der intet og gøre. Super ærgeligt og fuldstændig unødvendigt nederlag, når jeg havde en klokkeklar remis. Mit “dræber”-instinkt tog over og jeg glemte helt, at en remis havde været et fint resultat. Ærgeligt nederlag, der betyder, at jeg skal vinde i sidste runde over Peter Birk Petersen for ikke at tabe rating!
Jeg gik ind i det tilstødende analyserum, for lige at få lidt luft. Her sad politikeren (har han virkelig tid til det 😀 ) mod en af vores nye stjerner i Hillerød Skakklub – Kenny. Læs længere nede, hvordan det parti gik.
tv. Peter Langer & th. Kenny Bagge
Derudover fandt jeg et par andre nydelige herrer:
tv. Mikael Ramkilde & th. Frands Lavrsen
Der var tid til lidt hyggesnak for inden ved siden af var et sandt topopgør i gang. Thomas Schou-Moldt mod Ib Hother Andersen. De spillede de sidste 20-25 træk med 1-2 minutter på klokken (tillægstid på 30 sek pr træk). Det bølgede frem og tilbage indtil bønderne på dronningefløjen blev byttet, hvorefter det så ud til, at Thomas var på hælene, men det var nok aldrig udover remisgrænsen og det blev også resultatet. Peter Birk Petersen slog, som forventet fristes man til at sige, Svend Steenstrup. Peter Birk ligger dermed alene i spidsen inden sidste runde, hvor jeg har sort imod ham. Svend ligger derimod på en tung sidsteplads, men vi kan jo håbe, at han får point i enten hans udsatte parti mod Hans Endrup Jacobsen eller i sidste runde. De to kombattanter Hans Endrup og Arne Øland, var vidst for dem selv et prestigeopgør. Der blev i hvert fald ikke givet ved dørene! Hans fik dog hurtig en fordelagtig stilling, hvor en solid fribonde gjorde det svært for Arne og han måtte til sidst ned. Arne har heldigvis ligeledes et udsat parti plus syvende runde til at forbedre sin score og undgå at tabe rating.
Basisgrupperne
Hokus pokus, David Christophersen er i fokus! Det skyldes, at han vandt et flot parti over Morten Kühn 🙂 Det har ikke været Mortens turnering, men han kommer helt sikkert snart igen! Det ser rigtig godt ud for David inden sidste runde, hvor kun Lars Linderod kan nå op.
I basisgruppe 2 tabte Orla Jørgensen til Ramus Petersen, hvilket betyder, at Henrik Holm kan tage en udelt førsteplads, hvis han vinder sit udsatte parti og i sidste runde – jeg krydser fingre 🙂
I basisgruppe 3 blev, der kun spillet et enkelt parti, hvor Carl Henrik Hviid vandt over Jan Pedersen. Her er der så mange afbud, at intet er afgjort!
I basisgruppe 4 fortsætter Albert ufortrødent. Denne gang gik det udover Jacob Hein. Albert kan derfor spille med selvtillid i sidste runde da han allerede har vundet gruppen. En 7/7 score vil være rigtig imponerende 🙂 Selv har jeg kun gjort det to gange, hvor første gang var til DM 2004 og anden gang i Divisionsturneringen. Se partierne fra DM 2004 under mit “Skak-CV”
Et andet talent man bør bemærke i denne gruppe er Micki Christoffersen, der vandt over stærke Arne Feldung 🙂 Jeg glæder mig til at følge Micki i sidste runde.
Hvordan gik det så dem fra analyserummet? Jo, Mikael vandt et flot parti over Frands, mens Peter Langer ikke kunne bryde igennem Kennys stilling og måtte nøjes med en remis.