XCO: Top 20 gjorde rent bord!

Der kan efter dagens 2. runde ikke være tvivl om, at GM-titlen har sin berettigelse (IM Rasmus Svane blev jo jo stormester efter han opnåede sin sidste norm i Bundesligaen!). Der blev således gjort rent bord tidligt inde i “morgenrunden”. Der bliver i den grad sparet på kræfterne til de hårde runder (4-6), hvor titelholderne ofte for alvor begynder at støde sammen i rundelægningen 🙂

Jeg var særligt begejstret for Bo Garner Christensen – GM Laurent Fressinet, der startede ud i en ulden Sicilianer, der ikke lover hvid meget spil. Nu er Bo Garner kendt, som en ivrig angrebsspiller og vi skulle da ikke langt ind i partiet, før der kom ild i brættet, men et hurtigt kontraspil, fik hurtigt bolden den anden vej.

Jeg synes personligt, at man skal spille de her flotte partier “helt ud”, da det viser en anerkendelse til sin modstander. Jeg synes det er en fin gestus og så længe man ikke bruger 20 minutter på et parti der taber i få træk, så er der noget spetakulært og tilskuervenligt over det 🙂

Det bliver spændende at se rundelægningen og glæder mig allerede til at følge med på livebrætterne.

Hvem har i andre som favorit? Jeg havde lidt sved på panden da jeg så, at GM Lars Schandorff fortsat spillede mod Rune Andersen, men en fin taktisk finesse afgjorde det heldigvis til stormesterens fordel 🙂

Det er tydeligt, at der fortsat er en del ratingforskel på de enkelte brætter og jeg kun sidde og ærgre mig over ikke og være med!

God søndag til Jer alle!

Xtracon Chess Open 2016

Årets skakbegivenhed startede i dag med Xtracon Chess Open (tidligere Politiken Cup!). De fleste af os skal formentlig lige lære navnet og bide os selv i tungen et par gange, før det går ind på lystavlen. Heldigvis er der ikke lavet op på det øvrige setup, vi har set fra de tidligere år. Det afholdes fortsat på Konventum i Helsingør og igen med den sædvanlige 10 runders FIDE Schweizer, der bliver spillet med betænkningstiden 90 min. til 40 træk, derefter 30 min. plus opsparet tid til resten af partiet med 30 sek. tillæg pr. træk startende fra træk 1. Den har efterhånden erstattet alle øvrige betænkningstider, både ved de lokale turneringer og diverse hold-turneringer. Ikke min personlige favorit, men igen har jeg også altid været til tidsnødsdramaet, der opstod når kuglepennene blev pakket væk og ærmerne smurt op.

Der er noget yderst tilfredsstillende ved at se partier, hvor ratingforskellen er så markant, som ved 1. runde 🙂 Man hepper inderst inde på ‘underdoggen’, men nikker anerkendende når selvsamme bliver offer for en taktisk kombination, overser matten på baglinjen eller taber på tid, fordi spilleren simpelthen er løbet tør for gode træk. Alligevel lykkedes det hvert år mirakuløst, et par spillere at tage point fra toppen – i år var ingen undtagelse.

I år skal vi alligevel helt ned på bræt 41, hvor FM Eivind Olav Risting ikke kunne få hele pointet i hus mod Jørgen Overgaard og måtte nøjes med remis. Slutstillingen giver ingen udsigter for nogle af parterne:

Vi skal ikke meget længere ned på livebrætterne før den største overraskelse fandt sted. Her viste Ole Smeby med de sorte klodser, at han har sommerforberedt sig og det fik FM Benjamin Dauth at føle. Vi kommer ind i partiet efter 20. Lh6, hvor hvid har givet en bonde for de åbne tårne linjer på g- og h-filen.

Stilligen er nogenlunde i balance, men sort har en fin måde at stoppe det hvide angreb på 20… Lf4+ 21. Kb1 Lxh6 22. Txh6 Kg7 23. Th3 Th8 24. Tg3 Th6 og hvid har svært ved at komme videre, men blev ellers hjulpet på vej af sort. Vi kommer ind efter 29…Df4

Hvid er i åbenlyse problemer og skal bruge en superredning, men 30. Tf3 er ikke løsningen, derimod skriger officersofferet på at blive spillet 30. Txg6! Txg6 31. Lxg6, hvorefter sort ikke kan svare igen med 31…fxg6 32. De7+! og det er sort, der har det svært!

Ellers var det favoritternes dag, men måske lurer, der en ny overraskelse i morgen. Bliver spændende at følge med 🙂 Selv holder jeg med GM Lars Schandorff, han er jo trods alt en Hillerød-mand!

En lille sjov historie er, at GM Andrey Vovk spiller med. Jeg deltog tilbage i Politiken Cup 2005 (mener jeg det var!), hvor jeg med cirka 1750 i rating vandt over ham i lynturneringen! Han overså en mat i tre i en slavisk, hvor han rev min dronningefløj op, som var det en varm kniv i smeltet smør – på en varm sommerdag!

Vi ses til Xtracon Chess Open 2016, torsdag d. 28. juli, hvor jeg kommer til Helsingør for at høre Gelfands foredrag.

God kamp til alle deltagere i morgen 🙂

Boganmeldelse: Skakspillerens Bibel

Så blev det endelig tid til min første boganmeldelse på min blog 🙂

Hvert år udkommer nye skakbøger, der er skakspillerens livsline til ny teori; Åbninger, midtspil og slutspil for bare at nævne de mest centrale områder. Der er formentlig skrevet flere bøger om skak end noget andet spil, hvilket skyldes, at skakbøger har en tendens til at blive “out-dated” på relativ kort tid. De fleste skakspillere har af samme årsag et åbningsrepertoire, en særlig spillestil og én enkelt bog om slutspil, de alligevel aldrig finder tid til at læse i (Dvoretskys Endgame Manual, behøver jeg sige mere?). På den måde bliver skakspillere lidt kræsne og forfattere har det ofte svært med at finde et emne, der rammer bredt. Problemet med nutidens skakbøger bliver således hurtigt, at de er lavet af skakspillere, til skakspillere. Ingen har tydeligvis tænkt på nybegynderen eller den lettere-øvet spiller, der nærmest er tvunget ud i et murstensværk på 200 sider fyldt med notation i form af hovedvarianter, bi-varianter, sub-varianter og SOS’.

Den almindelige skakspiller har efterhånden affundet sig med standarden i nye skakbøger, der dikteres af diverse (skak)forlag. Derfor var det også en glædelig overraskelse, da jeg fik tilsendt “Skakspillerens Bibel – Illustrerede strategier, der giver dig fordelen i spillet”, der er udgivet af Nyt Nordisk Forlag, hvilket bestemt ikke er det typiske skakforlag. Oprindeligt udkom bogen på engelsk tibage i 2004, men er løbende blevet revideret og er nu (endelig!) udkommet på dansk.

Foto: Nyt Nordisk Forlag
Foto: Nyt Nordisk Forlag

Når jeg selv føler, at det er på tide at anskaffe en ny skakbog har jeg en del kriterier. Den skal være letlæselig, berige min skakforståelse og jeg skal kunne forstå ideen med bogen. Alt for tit har jeg købt en skakbog og fortrudt og mens min bogsamling vokser, forbliver min spillestyrke uændret.

For nybegynderen og den let-øvede skakspiller kommer “Skakspillerens Bibel”, som sendt fra himlen. Den er pædagogisk, illustrativ og udfordrende. Hvert af de 10 kapitler (eller bud…!) er spækket med grundlæggende elementer og tanker, der illustreres med farvefyldte 3D-diagrammer og små hints til læseren. Hvert kapitel afsluttes med ‘Mesteropgaverne’, der tester læserens grundlæggende forståelse, hukommelse og intuition.

De to forfattere Eade og Lawrence har i den grad skabt en visuel flot bog. For da jeg åbnede bogen for første gang, føltes det, som at sidde med et skakbræt foran sig og min nysgerrighed drev mig til at læse kapitlerne fra ende til anden. Jeg ville ønske, at “Skakspillerens Bibel” havde stået i boghylden på det lokale bibliotek, da jeg startede med at spille skak. Så havde jeg formentlig været en endnu stærkere skakspiller i dag.

Der findes kun en få håndfuld bøger, der samler skakteorien og der er “Skakspillerens Bibel” en af dem. Bogen kan både bruges, som læringsbog, appetitvækker og opslagsværk. Til tider ville jeg ønske, at der var mere til hvert kapitel, men omvendt ville jeg ikke undvære noget i bogen. Selv efter at have spillet turneringsskak i over 13 år har jeg lært fra bogen: Et tema med dobbelt tårnoffer, jeg selv engang har fået lov at spille med hvid:

Hvad hedder denne type mat?

Fortvivl ej, hvis du ikke kender svaret, men køb bogen og du vil ;-)!

Når alt det er sagt, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at her er tale om et “must” for alle med interesse i skak. Bogen vil være ideel for alle med ønsket om at lære skak fra bunden og dermed få den bedste start på en fremtidig skakkarriere 🙂

Bogens bedømmelse (Max 6 kongekroner): ♚♚♚♚♚

Bogen kan købes hos Arnold Busck.

Momentum i Allerød EMT 2015

Vi er nu over halvvejs igennem Allerød EMT 2015 og i flere af grupperne virker det til, at favoritterne er begyndt at røre på sig og dermed lagt en vis distance til det øvrige felt 🙂

Mange af mine påstande fra sidste indlæg viste sig “at holde stik”! Reelt set er alle grupperne fortsat åbne, hvor kun få spillere ikke længere kan vinde deres respektive grupper!

Inden turneringen havde flere af turneringens deltagere stemplet mig, som én af to favoritter til at vinde Mestergruppe 2. Der blev tilmed talt om, at duellen mellem Per Sørensen og jeg kunne blive udslagsgivende for et muligt kandidatresultat :-O

Inden partiet havde jeg scoret 2/2 mod henholdsvis Ejgild Nielsen og John Einar Kiewe. Derimod havde Per Sørensen 0/2 efter at have tabt til Henrik Mortensen og selvsamme Ejgild Nielsen. Så den eneste, der reelt skulle kæmpe om et kandidatresultat (der i M2 kræver 5/5!) ville være mig. Lodtrækningen var ikke ønskeværdig, hvor jeg med sort ville være pisket til at vinde.

Det er ikke første gang, at jeg møder Per Sørensen og jeg har et lille plus på kontoen, hvis jeg mindes korrekt. Et af vores partier kom således også i Skakbladet, hvor jeg vandt 😉
Jeg havde forberedt mig på Najdorf, men blev alligevel overrasket over g3-varianten.

Per Sørensen – Christopher Pedersen
1. e4 c5 2. Sf3 d6 3. d4 cxd4 4. Sxd4 Sf6 5. Sc3 a6 6. g3!?
Tilbage i “Skakbladet” spillede han 6. Lc4 og partiet blev ultraskarpt. Jeg havde ingen intention om at spille ligeså aggressivt, for jeg skulle ikke risikere, at han fik et stærkt angreb ned langs h1-a8 diagonalen.
6…e6 7. Lg2 Le7 8. 0-0 Dc7 9. Te1 0-0 10. a4 Sc6!

Stillingen efter 10... Sc6!
Stillingen efter 10… Sc6!

Det virker ikke at spille 10…b6 11. e5! og jeg ville tabe materiale. I stedet for er 10…Sc6 stærkt for det forhindrer midlertidig a5-trækket og skaber lidt balance inde i centrum, mens det følger en form for “standard” ide.

11. Lxc6 bxc6 12. a5 har man sagt ‘a’ må man også sige ‘b’. 12…Sd7 13. Le3 Tb8 14. b3 c5 og jeg har fået en super god solid stilling, hvor jeg har neutraliseret hvids spil!

Vi hopper nu ind i partiet, hvor Per har åbnet centrum i forsøget på at skabe lidt rusk i en ellers lige stilling. Den gamle Christopher havde her selv fundet gennembruddet, men når man ved, at modstanderen er tvunget til at spille på gevinst, så kan man godt sætte en strategi efter det. Vi kommer ind i partiet efter 30…De7, der sætter en “fælde” op.

30...De7 og intet er, som det ser ud til!
30…De7 og intet er, som det ser ud til!

Her aner Per ikke uråd og fortsætter med 31. De4 Lb2! 32. Ted1 Txd3 33. Txd3 Td8 34. Txd8+ Dxd8 35. Da8? Dxa8 36. Sxa8 Lxe5! her troede Per, at jeg skulle spille 36…Lc3 og det er remis, men det direkte slag på e5 er udslagsgivende og vinder nemt. Resten er blot teknik herfra og selvom Per sprællede næsten 30 træk mere var min teknik i orden. Dermed blev jeg sidst færdig og det sker ikke tit! 🙂

Dermed virker det til, at mit momentum for en kort stund er tilbage og spørgsmålet er om, at jeg kan fortsætte med at ride på bølgen og få et kandidatresultat i hus.

Særligt næste runde bliver ‘make-it-or-break-it’, hvor jeg møder Henrik Mortensen, men jeg er optimistisk og med de hvide brikker er jeg klar til at søge det fulde udbytte!

Jeg har opdateret tallene for, hvem jeg mener vinder de forskellige grupper:

Analyse: Gruppen er fortsat helt åben, men Tommy og Jan M. er fortsat mine favoritter med Paul i baghånden.

Analyse: Topopgøret mellem Christopher og Henrik i 4. runde afgører gruppen.

Analyse: Min personlige favorit er fortsat Lars.

Analyse: Efter Søren vandt opgøret mod Albert kan, der kun være én vinder af gruppen.

Analyse: Morten vinder gruppen og Orla kommer på tavlen i de sidste to runder.

Analyse: Svend vandt over Henrik og har sådan set afgjort gruppen, herfra er der tale om formaliteter.

Analyse: Jeg tror fortsat på Arne er ham man skal satse sine penge på.