Permalink

0

XCO: Turneringssejren er indenfor rækkevidde

Der er kun 18 spillere tilbage efter 9. runde, der kan vinde turneringen, herunder vores Danmarksmester GM Mads Andersen 🙂

Det stod allerede klart inden runden, at dagens partier ville ende i en kulmination af vilde satsninger, ‘hail marys’ og en stor portion fightervilje. For de sidste point er gerne de vigtigste, når der kæmpes om podiepladserne og de dertilhørende pengepræmier. Der var derfor ingen stormester-remis at finde på bord 1, men derimod et spændende officersoffer. Vi kommer ind i partiet efter 19. Sb3.

Her valgte GM Amin at fortsætte de gode takter fra de tidligere runder og spillede 19…Sbxd5 20. exd5 Sxd5 21. Le4 Sxb4 22. Dd2 og sort endte med en masse bønder for den manglende officer. Partiet ebbede ud i en remis efter trækgentagelse og GM Amin ligner fortsat en potentiel turneringsvinder.

På bord 2 forsøgte GM Shirov at få hul på GM Burmakin, men en smart manøvre ændrede spillets gang og det var pludselig GM Shirov, der så ud til at være i problemer. Vi hopper ind efter 20…Sb4

Computeren er enig i min vurdering, GM Shirov har netop spillet forkert og hvid har mulighed for at få løberen med efter 21. Ld8! Tcc8 22. Le7 Sc6 23. Lf6?, hvilket virker meget unaturligt. Jeg tror de fleste havde sat løberen på d6, men måske det bare er et fatamorgana?
Shirov har nok været mærket herefter, for han valgte hurtigt at styre partiet mod en remis og er dermed stadig med i kampen om den samlede turneringssejr.

De to remisser gjorde, at det igen lykkedes at få flere spillere med i kampen om turneringssejren heriblandt GM Mads Andersen, der hentede en remis mod GM Andrey Vovk. Han er således eneste dansker tilbage, der har en realistisk chance for at vinde turneringen efter GM Allan Stig Rasmussen tabte til GM Matthias Bluebaum.

Længere nede i tabellen finder vi Hillerød-spillerne. Her er GM Lars Schandorff naturligvis den store pointsluger med 6½ point. Længere nede kommer Frands Lavrsen, der har scoret 4 point, hvilket er langt under forventet. Bernhard Sørensen er med 3 point fortsat godt med og kan med en sejr i sidste runde vinde lidt rating. På 2 point har vi vores tidligere formand Hans Henrik Hviid, der taber lidt ELO, men formentlig holder status quo på det danske. Til sidst har vi Micki Christoffersen, der har fået en del turneringserfaring og med 2 point (hvor det ene er en oversidder runde?), så er hans turnering bestemt godkendt når man kigger på hans modstandere. I går mødte han f.eks. Aase Morling med næsten 300 ratingpoint mere, hvor han fik en flot remis.

Sidste runde starter kl. 10 søndag 🙂

God sommer til alle!

Skriv et svar

Required fields are marked *.


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.