Uncategorized Arkiv | Side 15 af 16 | Christophers skakhjørne

Ungdommens elite – del II

10. juni 201511. juni 2015 Christopher Pedersen Leave a comment

Så er den her endelig(!), anden del af den mest læste artikel på hele min blog 🙂 Af samme årsag har jeg valgt at trække den lidt længere end planlagt for at være sikker på, at den ville være ligeså spændende at læse, som den har været at skrive.

Jeg fik efter mit første indlæg “Ungdommens elite – del I” en del henvendelser i min inbox på Facebook. Der var korrektioner, lykønskninger og en masse, der efterspurgte, hvornår anden del ville komme. Jeg havde i første omgang lovet i løbet af sidste uge, men tiden løb fra mig, hvor jeg særligt har brugt en del tid på at komme højt på diverse søgemaskiner, som Google, Yahoo og Bing. Førstnævnte er fortsat lidt besværlig, mens de to andre allerede har givet mig en solid placering øverst på side 1 😀 Søgemaskinen Google er en svær nød at knække, men jeg skal nok nå i mål 😉 Nu uden mere dikkedarrer og dikkedidder, så lad os komme til det, dagens indlæg i virkeligheden handler om – Ungdommens Elite – del II.

Mit første indlæg var mest af alt ment, som forløberen til “The juicy stuff”. Jeg sluttede derfor forrige del af med følgende provokation: “Tilbage sidder de fleste nok og tænker, hvordan er det muligt for unge spillere at opnå titlen FM, når vi andre har svært ved bare at holde os i Mesterklassen?”

Hmm… Jeg tænker, at … Hmm…

Det er formentlig svært at give et enkelt retvisende svar på ovenstående. Alligevel er det præcis det, jeg har tænkt mig at give dig. En garanteret 100 % opskrift, der skal virke, for jeg vil ikke kunne tilbyde tabte ratingpoint tilbage, hvis det skulle fejle. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i de fem tidligere omtalte FM’ere og deres vej til at blive Fidemestre. Dette indlæg vil handle om den første af de fem FM’ere – Martin Percivaldi.

For at forstå, hvordan enhver god spiller “bliver til”, mener jeg det er vigtigt at se på hans historie og de forudsætninger han har haft.

Historien om Martin Percivaldi
Vi starter med at se tilbage på Ungdoms-DM’et fra 2008, der blev afholdt hos BMS. Den dengang unge Martin Percivaldi blev slået på korrektion og dermed gled Danmarksmesterskabet ud af hænderne på ham. Hans italienske far (Ruggerio) havde store ambitioner for Martin og spurgte om jeg ville træne lidt med Martin. På det tidspunkt havde jeg vel omkring de 2000 i rating og Martin cirka 1100. Jeg indvilligede i at komme hjem til ham 1 gang om ugen, for at snakke skak. Vi spillede det meste af lyn, lavede lidt opgaver, åbningsteori, men størstedelen af tiden blev brugt på at styrke Martins selvtillid ved brættet. En kort historie lang, inviterede hans forældre mig med til Ungdoms-DM i Skanderborg i 2009, hvor jeg blev indkvarteret på eget værelse. Hans forældre var tydeligvis glade for, at jeg ville tage med og så skulle, der jo indfries nogle forventninger 🙂 Martin spillede igen med i U10 og særligt en person, havde Martins opmærksomhed, Benjamin Braüner. Martin vandt stensikkert de første 3 partier, men så blev han parret med Benjamin lørdag aften – jeg fik ikke mange timers søvn den nat! Alle mine bøger lå i rejsetasken og jeg læste igennem på kryds og tværs og var ved at gå ud af mit gode skind! Hvilken åbning kunne jeg lære Martin under en halv times morgenmad en søndag morgen?

Det blev Nimzoindisk… 1. d4 Sf6 2. c4 e6 3. Sc3 Lb4 4. f3, der på det tidspunkt kort forinden havde været anvendt under VM.

Martin lyttede efter i den halve time vi spiste morgenmad og selvom jeg kunne fornemme lidt uro omkring ham, virkede han rolig, fattet og som en dreng med én mission! Han satte sig hurtig hen til brættet, da vi ankom til spillestedet og var dybt koncentreret. “Så må urene startes”, og de var i gang. Martins forberedelse gik rent ind og Benjamin svarede med
4…d5 5. Sh3?? hvad er nu det for noget, det var ikke, hvad vi lige havde brugt en halv time på. Var nerverne begyndt at finde frem? 5…b6??? – tydeligvis.

5...b6??? Find det vindende træk — 5…b6??? Find det vindende træk

6. Nf2??? Jeg tror Martin vidste, at hans 5. Sh3 var en fejl i forhold til den aftalte plan og derfor hurtigt prøvede at være kreativ, men glemte helt at se efter officersgevinsten! Herefter skiftedes de til at stå godt indtil de nåede følgende stilling

33…Sd7?? 34. Df7! Tg8 35. Dxd7 og resten er simpel teknik. Martin var ovenud lykkelig og pavestolt efter partiet og jeg tror, at det var et af de helt store selvtillidsboost for Martin senere hen at se tilbage på.
Martin endte med at vinde U10 og en velfortjent plads til Ungdoms-VM. Jeg holdte senere hen op med at træne Martin, da var han simpelthen blevet for god og jeg har da også den dag i dag, en dårlig score mod ham i klub-regi.

Hvordan ser fremtiden ud
I forbindelse med det her indlæg spurgte jeg Martin om hans ambitioner for fremtiden og, der er ingen tvivl om, at Martin er ambitiøs. Han træner benhårdt hver dag og gerne op mod 4 timer dagligt! Da jeg spurgte indtil navnet på hans træner fik jeg at vide, at han ikke kunne oplyse mig det. Da jeg spurgte til om han havde en træner, var svaret det samme. Tydeligvis er Martin gået i “Perci-Camp”, hvilket jeg tolker, som at han går målrettet efter den første IM-norm. Han har ellers haft chancen to gange og særligt sidste gang skulle “sækken bare snørres”, men skak er ubarmhjertigt og Martin tabte det normgivende parti.
I øjeblikket er han så i gang med en ny turnering i Varna, Bulgarien og selvom Martin tabte i 2. runde ved jeg, at det nok skal gå ham godt 🙂 På det punkt ligner Martin og jeg meget hinanden, vi er begge store fighters og altid i stand til at rejse os efter et nederlag, hvilket jeg ser, som en af Martins absolutte spidskompetencer. Martin vinder i øjeblikket rigtig mange partier på at spille solide træk og undgå de helt store risici. Jeg mindes ikke at have set de karaktertræk hos andre på Martins alder 🙂 jeg må desuden sige, at jeg på mange måder beundre Martins forældre og deres ambitioner for Martin. De tager gerne på tværs af landegrænser for, at Martin får kvalificeret modstand. Derudover er det enormt hyggeligt at sidde rundt om middagsbordet hjemme hos dem, hvor Martins fra laver en god italiensk pizza 😀

I næste del vil jeg komme ind på to af de andre FM’ere, hvor særligt den ene har haft stor betydning for Martins konkurrence-gen. Jeg skal prøve at have tredje del klar meget snart. Nu vil jeg smutte ud i køleskabet efter – ja du har jo gættet det – pizza! Mmm 🙂

Skakhallen og de første svømmetag

6. juni 20156. juni 2015 Christopher Pedersen Leave a comment

Det er for alvor blevet weekend. For de fleste er det ofte tidspunktet, hvor alt det praktiske, som man ikke lige nåede i løbet af ugen skal klares. Maden for lige et hak-op-ad, vaskemaskinen kører natten over og huset lugter så meget, at man skulle tro, at et rengøringsfirma havde smidt en bombe. I virkeligheden minder det os nok mest af alt om lugten fra offentlige toiletter.
Jeg valgte, at jeg i denne weeekend ville springe alt det let og elegant over. I stedet for tog jeg min søn med i Frederiksberg Svømmehal, lugten af klor – mmm 🙂 Min søn kan bedst beskrives, som en rigtig vandhund og dagens indlæg handler om præcis det. Måske ikke delen med vandhunden, men nærmere, hvordan det er at være i svømmehallen.
Min søn er 4 år og er fantastisk til at svømme. Det er der i bund og grund intet unikt over – det skulle da lige være, at jeg selv først lærte at svømme, da jeg var 9 år – tydeligvis har han ikke arvet sit svømmetalent fra mig 😀

Det at svømme kan på mange måder sammenlignes med det at spille skak. Lad mig forklare mig selv lidt nærmere. Det er efterhånden blevet bevist mere end én gang, at de bedste skakspillere er startet så tidligt, som muligt. Derfor er det også obligatorisk at gå til svømning i den danske folkeskole. Det skyldes, at børn simpelthen lærer hurtigere end voksne. Derudover er det en god ting at tage med sig, når man bliver ældre. Jeg har venner på min egen alder, der kan svømme, men som ikke kan spille skak. Omvendt har jeg også venner, der er gode skakspillere, men som ikke kan svømme. En kombination af de to “talenter” er nu ikke et særsyn og jeg tror ikke, at der findes empirisk evidens for, at succes i det ene afspejles i det andet. Det er en anden historie med matematikken, men det er et helt andet indlæg.

Der er dog også andre sammenlignelige træk mellem de to. Når man begynder at svømme er det ikke ualmindeligt, at man desperat kæmper for at holde sig over vandet. Det samme gør sig gældende i skak, hvor man ofte desperat kæmper for en remis i en fundstændig håbløs stilling. Det er først når man har lært af sine fejl, at man bliver bedre.

I Frederiksberg svømmehal er der både vipper og en meeeget lang rutsjebane. I skak oplever vi, som skakspillere fra tid til anden, både en tur i rutsjebanen eller at tage springet fra vippen.

I rutsjebanen er det ofte sjovt til at starte med, halvvejs kommer kvalmen og i de sidste sekunder er det ren nedtur. Alligevel tager vi gerne turen en ekstra gang. For det er et helt særligt rush, man som skakspiller får, når man i en turnering stiger +100 ratingpoint. Et helt andet rush når man taber de 100 point igen!

Vippen er på mange måder ligesom rutsjebanen, men der er alligevel et par væsentlige forskelle. For det første tager det ofte meget lang tid at komme helt op til vippen. Når man når derop så kan der ske en af to ting, man kan hoppe ud fra vippen og lave en sand mavepladsker i bedste Amin Jensen stil eller man kan stå på vippen og nyde udsigten. Måske derfra tage modet til at tage vippen, der er endnu højere 🙂

Skak er på mange måder et spil, der afspejler sig i hverdagen. Det er derfor også naturligt, at når det går godt på arbejdet eller i privatlivet, så afspejler det sig i vores spil. Omvendt er der uro omkring os, er det svært at samle tankerne, hvilket ofte kan ses i vores spil. Det handler om at skabe balancen mellem privatlivet, arbejdet og skakspillet også selvom det betyder, at vi fra tid til anden må have armvinger på.

Fars dag og skakkens grundlove

5. juni 20155. juni 2015 Christopher Pedersen 3 Comments

Så blev det Fars dag og efter en hyggelig tur på legepladsen med is, sjov og ballade i nævnte rækkefølge er knægten lagt i seng og der blev tid til lidt hygge.
Jeg fandt et par bøger frem:

Det var egentlig slet ikke et svært valg – jeg tog bogen på venstrefløjen. Det bliver vidst den eneste gang denne måned, at jeg kommer til at tage det valg 😉
For mange et chokerende valg og det er netop det chokerende valg mit indlæg handler om i dag. Nærmere bestemt stillingen, der fremkommer efter 1. Sf3 d5 2. c4 d4 3. b4 g5

Det chokerende træk 3... g5?! — Det chokerende træk 3… g5?!

Dagens indlæg er på ingen måder en kopi/afskrift af det du måtte finde i Yearbook 114. Derimod et indlæg om skakkens grundlove. Jeg har netop investeret i Chessbase 13 og Houdini 4 Pro – så er jeg ligesom dækket ind 🙂 Begge dele kræver en forholdsvis ny computer for at køre optimalt. Tilgengæld er der kommet en masse nye features i Chessbase 13 der gør, at man kan analysere mere i dybden end tidligere. Computere og dertilhørende analyseprogrammer er efterhånden blevet så stærke, at mange er begyndt at eksperimentere med ualmindelige træk for at forvirre skakprogrammer, skakspillere og formentlig dem selv 😛

Jeg er selv for nylig begyndt at eksperimentere, fordi skak skal være sjovt. Senest er jeg begyndt, at spille 1. d4 b5 eller 1. Sf3 b5 og ofte med fine stillinger til følge. I Hillerød Byturnering valgte jeg mod Thomas Schou-Moldt at eksperimentere med 1. e4 a6 2. d4 e6. I sidste runde af Hillerød Byturnering var jeg tilmed ved at lave et yderst chokerende træk. 1. Sf3 b5 2. g3 Lb7 3. Lg2 g5?!.

Jeg valgte dog i stedet det mere forsigtige 3…Sf6. Er det så langt ude vi er nået i håbet om at komme ud af modstanderens åbningsforberedelser. En mulig fortsættelse ville være 4. O-O g4 5. Nd4 Bxg2 6. Kxg2 Nc6 7. Nxb5 Bg7 8.N1c3 a6 9. Na3 h5

Så mit spørgsmål er, hvorvidt vi kan forvente, at alle skakspillets grundlove begynder at ophæves grundet stærke skakprogrammer?
Derudover er jeg nysgerrig – hvad er den mærkeligste forberedelse I har mødt ved brættet?

Til alle fædre derude vil jeg gerne ønske Jer en glædelig Fars Dag 🙂

6. runde af Hillerød Byturnering 2015

3. juni 20155. juni 2015 Christopher Pedersen Leave a comment

Dagen i går er en af de dage, man bare ønsker at glemme! Jeg kom ca. 5 minutter for sent til partiet og hilste pænt på Michael Tandrup. Jeg ved ikke om, Michael havde set mit blogindlæg, men han afveg allerede i første træk og spillede 1.Sf3. Det så jeg som lidt af en foræring og spillede uden at tøve 1…b5. Herefter fulgte hurtigt et par standardtræk fra begge sider.

2. g3 Lb7 3. Lg2 Sf6 4. d4 e6 5. 0-0 c5 6. c3 a5 7. a4 b4 8. cxb4 cxb4 9. b3 d5!?

Set i bakspejlet af gårsdagens parti er det måske for tidligt at lukke stillingen, men blev fristet af en dårlig springer på b1, der aldrig får en fremtid! Herefter sker, der forholdsvis mange afbytninger og vi får følgende stilling

Her troede jeg, at jeg havde set en gevinst og efter lidt overvejelse spillede jeg 43…. Lxh4?? 44. gxh4 Sxh4 45. Ld2 Sf5 46. Sg3! Sd6 47. Se2 og selvom jeg prøvede at fuske mig til en remis og komplicerede stillingen var, der intet og gøre. Super ærgeligt og fuldstændig unødvendigt nederlag, når jeg havde en klokkeklar remis. Mit “dræber”-instinkt tog over og jeg glemte helt, at en remis havde været et fint resultat. Ærgeligt nederlag, der betyder, at jeg skal vinde i sidste runde over Peter Birk Petersen for ikke at tabe rating!

Jeg gik ind i det tilstødende analyserum, for lige at få lidt luft. Her sad politikeren (har han virkelig tid til det 😀 ) mod en af vores nye stjerner i Hillerød Skakklub – Kenny. Læs længere nede, hvordan det parti gik.

Derudover fandt jeg et par andre nydelige herrer:

tv. Mikael Ramkilde & th. Frands Lavrsen

Der var tid til lidt hyggesnak for inden ved siden af var et sandt topopgør i gang. Thomas Schou-Moldt mod Ib Hother Andersen. De spillede de sidste 20-25 træk med 1-2 minutter på klokken (tillægstid på 30 sek pr træk). Det bølgede frem og tilbage indtil bønderne på dronningefløjen blev byttet, hvorefter det så ud til, at Thomas var på hælene, men det var nok aldrig udover remisgrænsen og det blev også resultatet. Peter Birk Petersen slog, som forventet fristes man til at sige, Svend Steenstrup. Peter Birk ligger dermed alene i spidsen inden sidste runde, hvor jeg har sort imod ham. Svend ligger derimod på en tung sidsteplads, men vi kan jo håbe, at han får point i enten hans udsatte parti mod Hans Endrup Jacobsen eller i sidste runde. De to kombattanter Hans Endrup og Arne Øland, var vidst for dem selv et prestigeopgør. Der blev i hvert fald ikke givet ved dørene! Hans fik dog hurtig en fordelagtig stilling, hvor en solid fribonde gjorde det svært for Arne og han måtte til sidst ned. Arne har heldigvis ligeledes et udsat parti plus syvende runde til at forbedre sin score og undgå at tabe rating.

Basisgrupperne

Hokus pokus, David Christophersen er i fokus! Det skyldes, at han vandt et flot parti over Morten Kühn 🙂 Det har ikke været Mortens turnering, men han kommer helt sikkert snart igen! Det ser rigtig godt ud for David inden sidste runde, hvor kun Lars Linderod kan nå op.

I basisgruppe 2 tabte Orla Jørgensen til Ramus Petersen, hvilket betyder, at Henrik Holm kan tage en udelt førsteplads, hvis han vinder sit udsatte parti og i sidste runde – jeg krydser fingre 🙂

I basisgruppe 3 blev, der kun spillet et enkelt parti, hvor Carl Henrik Hviid vandt over Jan Pedersen. Her er der så mange afbud, at intet er afgjort!

I basisgruppe 4 fortsætter Albert ufortrødent. Denne gang gik det udover Jacob Hein. Albert kan derfor spille med selvtillid i sidste runde da han allerede har vundet gruppen. En 7/7 score vil være rigtig imponerende 🙂 Selv har jeg kun gjort det to gange, hvor første gang var til DM 2004 og anden gang i Divisionsturneringen. Se partierne fra DM 2004 under mit “Skak-CV”

Et andet talent man bør bemærke i denne gruppe er Micki Christoffersen, der vandt over stærke Arne Feldung 🙂 Jeg glæder mig til at følge Micki i sidste runde.

Hvordan gik det så dem fra analyserummet? Jo, Mikael vandt et flot parti over Frands, mens Peter Langer ikke kunne bryde igennem Kennys stilling og måtte nøjes med en remis.

Ungdommens elite – del I

2. juni 20158. juni 2015 Christopher Pedersen 5 Comments

Det seneste år er danske unge talenter, under 18 år blomstret frem. De har været hjulpet godt på vej af en paragrafsændring i Skakhåndbogen, hvor Fide med virkning fra d. 1. juli 2014 hævede koefficienten for ungdomsspillere. Et uddrag fra Skakhåndbogen:

§8.56. K er udviklingskoefficienten
K = 40 for nye spillere på ratinglisten indtil de har spillet mindst 30 Elo-ratede partier.
K = 20 for spillere under 2400 i rating
K = 10 for spillere, der har opnået 2400 i rating. Denne koefficient gælder spilleren fremover, også selvom man skulle komme under 2400 i rating.
K = 40 for alle spillere indtil deres 18 års fødselsdag, dog kun så længe de har under 2300 i rating.
kilde: www.dsu.dk

Paragraffen er stort set uændret fra tidligere, bortset fra den nederste linje, der har betydet, at ungdomsspillere har opnået skyhøje elotal. Misforstå mig ikke, de har arbejdet for at få det! Mange af de unge spillere har tilmed arbejdet så hårdt, at de har fået tildelt titlen FM, hvilket står for FideMester. Det er en titel spilleren har ret til at bære, når spilleren når over 2300 i rating. Udover den flotte titel er, der ofte en sidegevinst for spilleren, da spilleren bliver inviteret med til turneringer eller betaler lidt mindre i turneringsindskud – FM’er er eftertragtet ved enhver turnering.

Siden d. 1. juli 2014 er 4 ungdomsspillere blevet udnævnt FM’er. Det vil sige næsten udnævnt, for reelt er det kun to lige nu, men to mere følger indenfor de næste måneder. Den første til at komme over den magiske grænse på 2300 var Martin Percivaldi fra Hillerød Skakklub. Inde på www.skak.dk fremgår det, at Martin nåede over grænsen i september 2014 efter et par super gode turneringer, hvor han sprang næsten 160 ELO-point 🙂
Martin fik dog ikke lov til at være alene om den flotte titel længe, da Jesper Søndergaard Thybo blot måneden efter ligeledes passerede grænsen og kunne kalde sig FM’er.

Martin og Jesper kender hinanden særdeles godt fra diverse turneringer, hvor der ofte har været en meget stor rivalisering mellem de to. Skiftesvis har de vundet det ene DM efter det anden, men efter Jesper vandt det Nordiske Mesterskab har ingen af dem sidenhen deltaget i ungdoms-DM eller Skoleskak-DM. Det skyldes efter min egen overbevisning, at begge arbejder hårdt på at få deres første IM-norm.

I forrige måned kom, der så 1 spiller mere til. Filip Boe har længe været et stort talent, hvor han tit har stået øverst på podiet til diverse ungdomsturneringer. Sidenhen har Filip fået modet på flere af de helt store turneringer og ikke uden succes. Filip er derfor den tredje spiller, der når over grænsen og det i en alder af kun 12 år. Filip får sin titel i løbet af juni måned og det belønnes naturligvis med en første plads på min top 10 liste – Rising Stars. Et andet stort talent er Mikkel Manosri Jacobsen, der godt hjulpet på vej af træningsseancer med Allan Stig Rasmussen og Lars Schandorff er blevet bundsolid. Det har gerne den effekt, at ratingtallet går opad og kun den vej 😉 Mikkel bliver dermed den fjerde spiller, der opnår titlen, han kan dog først søge om den når Brønshøj Mesterskabet slutter. Jeg vælger alligevel at inkludere ham i både min top 10 liste, men også her i artiklen, da formaliteterne ikke skal være en hindring for at fejre successen.

Det er tydeligt for enhver, at Fide’s strategi har haft en ønsket virkning for de unge spillere herhjemme. Der findes dog også spillere, der har tilkæmpet sig FM-titlen uden om den nye koefficients-regel. En af dem er Martin Haubro, der i februar 2015 kom over grænsen. Det i selv er ganske imponerende, men toppes måske af, at han i en alder af 21 år også har en IM-norm i skak-kufferten.

Tilbage sidder de fleste nok og tænker, hvordan er det muligt for unge spillere at opnå titlen FM, når vi andre har svært ved bare at holde os i Mesterklassen? Det giver jeg et bud på i et kommende indlæg i starten af næste uge – “Ungdommens elite – del II”.