XCO: Store stjerner, unge mænd og et twist af lime

Jeg var begejstret efter rundelægningen, da jeg indså, at flere af de danske unge spillere sad på livebrætterne sammen med vores nye Danmarksmester GM Mads Andersen. På bord 1 FM Martin Haubro, bord 3 FM Martin Percivaldi, bord 5 FM Jakob Aabling-Thomsen, bord 14 Tobias Valentin Rostgaard, bord 19 Mikkel Manosri Jacobsen, bord 23 Alexander Rosenkilde, bord 24 Dara Akdag, bord 37 FM Jesper Søndergaard Thybo, bord 41 FM Bjørn Møller Ochsner – forhåbentlig fik jeg dem alle nævnt 🙂

Der tegner sig et billede, når man lister navnene op på denne måde. Vi har en stor gruppe af skakspillere, der ligger og venter på at bryde 2400-grænsen og IM-titlen venter forude for en del af dem. Måske vi ser en norm eller to hos en af ovenstående i år? 🙂

Tredje runde er generelt vigtig for alle skakspillere, da det ofte er her man skal starte med at bryde ‘mønsteret’. De 4 mest gængse typer er; Nederlag (1) – Gevinst (2); Gevinst (1) – Nederlag (2); Nederlag (1) – Nederlag (2); Gevinst (1) – Gevinst (2). Så der har utvivlsomt været meget på spil for de unge mænd til dagens runde.

På bord 1 mødte FM Martin Haubro den øverst ratede GM Zuniga. Den erfarne GM Zuniga valgte at svare med Caro-Kann og FM Haubro tilbage med Panov-Botvinnik angrebet. Det virkede til, at vores unge mand var godt med hele vejen, men en springer blev omdirigeret til f4 og det var slut. 0-1.

Bedre gik det på bord 3, hvor FM Martin Percivaldi sad overfor den tidligere verdensstjerne GM Alexei Shirov. Her styrede GM Shirov det ind i, hvad jeg troede ville være ukendt farvand for Martin med 1.d4 Sf6 2. c4 e6 3. Sf3 b6 4. g3 La6 5. b3 b5!?, men Martin kendte teorien og fik sat sig solidt op og efter trækgentagelse, enedes man om remis. Super resultat. ½
-1½.

De gode takter skulle vise sig og fortsætte på bord 5, hvor FM Jakob Aabling-Thomsen med de hvide brikker tog imod GM Bassem Amin. Her røg officererne af brættet og efter røgskyen havde lagt sig, var det tydeligt, at Jakob havde spillet et fint parti og ingen af parterne kunne komme videre. 1-2.

Vi skulle lidt længere ned på livebrætterne, hvor Tobias Valentin Rostgaard med sort sad overfor GM Mihael Marin, der vidst har skrevet et par skakbøger eller tre 😀 Desværre blev Tobias langsomt spillet tilbage på brættet og efter 31…De6 opstod følgende stilling.

Tobias kan ikke længere holde GM Marin tilbage og efter 32.Tf6! gxf6 33. Txf6 Dxf6 34. exf6 var det svært for sort at holde balancen. 1-3

Hos FM Mikkel Manosri Jacobsen stod han overfor en stor opgave i IM (GM) Rasmus Svane, der har masser af momentum i øjeblikket. Mikkel kæmpede bravt hele vejen, men svanehalsen viklede sig rundt om den hvide konge og sammen med en giftig fribonde kæmpede Mikkel længe for at finde en remis, men partiet blev kørt stilrent hjem. 1-4.

Så man satte lidt sin lid til, at Alexander Rosenkilde kunne tage point med de sorte klodser mod den tidligere Danmarksmester GM Allan Stig Rasmussen. Der gik da ikke længe før, at Alexander havde en bonde i en kendt teoristilling. Teoritrækkene fløj afsted og det var svært for mig at bedømme om Alexander havde det hele med hjemmefra? Lurede den store overraskelse her? I midtspillet begyndte den sorte bonde på d6 at virke lidt løs.

Her spillede GM Rasmussen 24. Sb5! d5 25. Kb1 d4 26. Sd6 med en monsterspringer på d6 snor han sig ind i stillingen og sort er chanceløs 26…Tff8 27. Sxb7 Tab8 28. Sc5! Her kæmpede Alexander heroisk, men bonden blev afgørende og partiet blev tabt. 1-5.

Det virkede pludselig til at blive en kedelig runde, for de unge mænd, men med et twist af lime, så kom der pludselig lidt spænding i kampen efter Dara Akdag på bord 24 sad overfor IM Koen Leenhouts. Det virkede meget tilforladeligt da Dara spillede 16. Dxe7, der prompte blev svaret igen med 16…Dxg2 17. Dd7!!. Nyd den slutstilling.

Dronningen er fanget nede på g2. En atypisk dronningefangst, der helt bestemt fortjener et slutdiagram :-)! 2-5.

Længere nede var FM Jesper Søndergaard Thybo kommet på en nem opgave mod Jorg Mehringer og vandt også forholdsvist let. 3-5.

Sidst nede på livebrætterne sad FM Bjørn Møller Ochsner og havde en lidt hårdere 2100-modstander. I en spansk variant havde Bjørn helt styr på varianterne og vandt forholdsvis let 🙂

Resultatet for de danske unge mænd på live blev 4-5. Et smalt nederlag, men stadigvæk et flot resultat. Spændende bliver det i 4. runde, hvor vi kommer til at se de første GM-opgør.

God sommer til Jer alle 🙂

XCO: Top 20 gjorde rent bord!

Der kan efter dagens 2. runde ikke være tvivl om, at GM-titlen har sin berettigelse (IM Rasmus Svane blev jo jo stormester efter han opnåede sin sidste norm i Bundesligaen!). Der blev således gjort rent bord tidligt inde i “morgenrunden”. Der bliver i den grad sparet på kræfterne til de hårde runder (4-6), hvor titelholderne ofte for alvor begynder at støde sammen i rundelægningen 🙂

Jeg var særligt begejstret for Bo Garner Christensen – GM Laurent Fressinet, der startede ud i en ulden Sicilianer, der ikke lover hvid meget spil. Nu er Bo Garner kendt, som en ivrig angrebsspiller og vi skulle da ikke langt ind i partiet, før der kom ild i brættet, men et hurtigt kontraspil, fik hurtigt bolden den anden vej.

Jeg synes personligt, at man skal spille de her flotte partier “helt ud”, da det viser en anerkendelse til sin modstander. Jeg synes det er en fin gestus og så længe man ikke bruger 20 minutter på et parti der taber i få træk, så er der noget spetakulært og tilskuervenligt over det 🙂

Det bliver spændende at se rundelægningen og glæder mig allerede til at følge med på livebrætterne.

Hvem har i andre som favorit? Jeg havde lidt sved på panden da jeg så, at GM Lars Schandorff fortsat spillede mod Rune Andersen, men en fin taktisk finesse afgjorde det heldigvis til stormesterens fordel 🙂

Det er tydeligt, at der fortsat er en del ratingforskel på de enkelte brætter og jeg kun sidde og ærgre mig over ikke og være med!

God søndag til Jer alle!

Xtracon Chess Open 2016

Årets skakbegivenhed startede i dag med Xtracon Chess Open (tidligere Politiken Cup!). De fleste af os skal formentlig lige lære navnet og bide os selv i tungen et par gange, før det går ind på lystavlen. Heldigvis er der ikke lavet op på det øvrige setup, vi har set fra de tidligere år. Det afholdes fortsat på Konventum i Helsingør og igen med den sædvanlige 10 runders FIDE Schweizer, der bliver spillet med betænkningstiden 90 min. til 40 træk, derefter 30 min. plus opsparet tid til resten af partiet med 30 sek. tillæg pr. træk startende fra træk 1. Den har efterhånden erstattet alle øvrige betænkningstider, både ved de lokale turneringer og diverse hold-turneringer. Ikke min personlige favorit, men igen har jeg også altid været til tidsnødsdramaet, der opstod når kuglepennene blev pakket væk og ærmerne smurt op.

Der er noget yderst tilfredsstillende ved at se partier, hvor ratingforskellen er så markant, som ved 1. runde 🙂 Man hepper inderst inde på ‘underdoggen’, men nikker anerkendende når selvsamme bliver offer for en taktisk kombination, overser matten på baglinjen eller taber på tid, fordi spilleren simpelthen er løbet tør for gode træk. Alligevel lykkedes det hvert år mirakuløst, et par spillere at tage point fra toppen – i år var ingen undtagelse.

I år skal vi alligevel helt ned på bræt 41, hvor FM Eivind Olav Risting ikke kunne få hele pointet i hus mod Jørgen Overgaard og måtte nøjes med remis. Slutstillingen giver ingen udsigter for nogle af parterne:

Vi skal ikke meget længere ned på livebrætterne før den største overraskelse fandt sted. Her viste Ole Smeby med de sorte klodser, at han har sommerforberedt sig og det fik FM Benjamin Dauth at føle. Vi kommer ind i partiet efter 20. Lh6, hvor hvid har givet en bonde for de åbne tårne linjer på g- og h-filen.

Stilligen er nogenlunde i balance, men sort har en fin måde at stoppe det hvide angreb på 20… Lf4+ 21. Kb1 Lxh6 22. Txh6 Kg7 23. Th3 Th8 24. Tg3 Th6 og hvid har svært ved at komme videre, men blev ellers hjulpet på vej af sort. Vi kommer ind efter 29…Df4

Hvid er i åbenlyse problemer og skal bruge en superredning, men 30. Tf3 er ikke løsningen, derimod skriger officersofferet på at blive spillet 30. Txg6! Txg6 31. Lxg6, hvorefter sort ikke kan svare igen med 31…fxg6 32. De7+! og det er sort, der har det svært!

Ellers var det favoritternes dag, men måske lurer, der en ny overraskelse i morgen. Bliver spændende at følge med 🙂 Selv holder jeg med GM Lars Schandorff, han er jo trods alt en Hillerød-mand!

En lille sjov historie er, at GM Andrey Vovk spiller med. Jeg deltog tilbage i Politiken Cup 2005 (mener jeg det var!), hvor jeg med cirka 1750 i rating vandt over ham i lynturneringen! Han overså en mat i tre i en slavisk, hvor han rev min dronningefløj op, som var det en varm kniv i smeltet smør – på en varm sommerdag!

Vi ses til Xtracon Chess Open 2016, torsdag d. 28. juli, hvor jeg kommer til Helsingør for at høre Gelfands foredrag.

God kamp til alle deltagere i morgen 🙂

Hygge hos TorsdagsMates

Hey Guys & Girls!

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg sidst har fået skrevet et indlæg her på bloggen. Det er faktisk så længe siden, at jeg bliver helt flov ved tanken om overhovedet at have en skak blog. Fik da også lige kørt en støvklud henover tastaturet for blot at konstatere, at én gang ikke var nok 😀 LOL!

Der er sket utrolig meget de seneste par måneder og det føles næsten, som om jeg løber hurtigere end tiden. Vigtigst er det nok, at jeg vandt klubmesterskabet oppe i Hillerød Skakklub for 3. gang 😀 Havde kraftige rygsmerter under hele turneringen og var tæt på at droppe ud undervejs, da jeg følte min ryg ikke kunne mere. Min kiropraktor, læge (og hendes fantastiske super piller!) samt den gratis massage på arbejdet fik dog holdt mig i gang længe nok til, at jeg kunne fuldføre turneringen. Denne gang vandt jeg på korrektion over min tidligere spansk-lærer fra Handelsskolen. Det hele blev afgjort i sidste runde og var noget af en gyser, men det tænker jeg skal have sit helt eget blogindlæg 🙂

Rygsmerterne forhindrede mig i at deltage i Hillerød Byturnering 2016, så i stedet ser det ud til, at jeg med stor sandsynlighed må se bymesterskabet overgå til Peter Birk Petersen fra Tåstrup Skakklub. Det gør nu ikke noget, for han er en super fin fyr, der spiller en rigtig god omgang skak. Jeg har da også planer om at besøge Tåstrup Skakklub indenfor de næste par uger nu, hvor jeg har købt lejlighed i Hedehusene 🙂 Vil ikke være afvisende over for, at det kunne blive en sekundær klub for mig!

I onsdags sad jeg så hjemme i sofaen i den gamle lejlighed og zappede lidt rundt på Facebook. En af Københavns fedeste klubber, Øbro Skakklub, har åbnet dørene op om torsdagen og arrangeret “TorsdagsMates” fra klokken 18. Så jeg tænkte, at den mulighed ville jeg bestemt ikke gå glip af 🙂

Jeg dukker op torsdag kl. 18 og bliver mødt af kæresteparret Sofie og Uno, der begge er ret så habile skakspillere. Jeg får hurtigt en invitation fra Uno om et lynparti og vinder noget heldigt. Der begynder at komme flere til og modstanderne bliver gradvis stærkere. Jeg er ikke bleg for en udfordring, men må alligevel have en kold øl til at styrke mig på – ØBRO-skakspillere kan i den grad spille skak 🙂

En hyggelig aften i godt selskab.
En hyggelig aften i godt selskab.

Vi er efterhånden en del skakspillere og musikken i baggrunden spiller derudaf, lige fra “Nede Mette”, AC/DC til tysk Schlager. Der er i den grad stemning og lynpointene ruller ind på kontoen i den løsslupne stemning. Jeg må da også afgive et par point undervejs. Særligt Kristian Hovmøller fra Philidor volder mig problemer, men får da tilkæmpet mig et par remisser undervejs. Dagen derpå kan jeg kun ærgre mig over ikke at have spillet bedre mod ham i dette parti:

En sjov og hyggelig aften i godt selskab 🙂 Jeg håber andre får lyst til at deltage. Det er gratis og foregår i øjeblikket hver torsdag klokken 18 i Øbros egne lokaler. Bliver man sulten undervejs er der masser af gode steder og få sig en bid mad.

PS. Det er unægtelig en god ide at forberede sig på Morra-gambit, hvis man spiller Siciliansk med sort og planlægger og møde op. Så er tippet givet videre 😉

Tilbage på skolebænken

Så startede sæsonens klubturnering endelig op og det med en lidt blandet følelse, at jeg fik meldt mig til. For på den ene side er det den absolut fedeste turnering i løbet af sæsonen, men omvendt har vi i bestyrelsen valgt at den skal være rated. Det stiller jo langt større krav til, hvordan man skal spille skak når man har en forventet score på 5,8/9. Ikke umuligt, men betyder, at jeg ikke må sætte point til mod <2000 spillerne og samtidig skal hente mindst ét point mod en af 2000+ spillerne.

En af de spillere, der virkelig har markeret sig på kort tid i klubben er Niels-Peter Nielsen og havde, der været én person jeg gerne ville have undgået var det nok ham. Han havde naturligvis meldt sig til. Lodtrækningens skæbne ville, at vi skulle mødes i 1. runde og jeg skulle være sort! Der var absolut ingen lyspunkter forude, hvis det ikke havde været fordi, at han ringede tirsdag formiddag (1. runde) og spurgte om vi kunne udsætte – tog imod med kyshånd 🙂

Så reelt startede min klubturnering med 2. runde, hvor jeg skulle havde hvid mod Arne Øland. Nu ved de fleste efterhånden, at jeg forbereder mig en del og ofte med stor succes. Jeg havde da også forberedt mig på en masse sidevarianter i Fransk, men kom aldrig helt i dybden da jeg havde lovet at give et foredrag i skotsk åbning inden 2. runde i klubturneringen.

Foredraget gik super godt og fik da også ros af formanden kort tid efter. Derimod gik min åbningsforberedelse ikke helt, som forventet.

I efteranalyserne pointerede jeg, at Arne måske havde haft et bedre forsvar end 27…Kxh7. “Det er nu blevet studietid” sagde eleven til den pensionerede folkeskolelærer:

For hvad sker, der helt præcist, hvis Arne ikke havde spillet 27…Kxh7, men derimod 27…Kg8!?

Vi bemærker tårnet på h7 fortsat er i slag og vores kandidatbrik må være tårnet.

  • 28. Th6? Tfe8 29. Sd1 f4 30. Dh4 fxe3 31. Th5 Dxh5 32. Dxh5 e2 33. Dg5+ Kf8 34. Dh6+ Kg8! 35. Dg5+ med evigskak =
  • 28. Th5 Tfe8 29. Sd5! Te6 30. Df2 Tae8 31. Txf5! og hvid vinder
  • Hvad hvis i stedet rykker tårnet så langt væk, som muligt? 28. Th4 Tfe8 29. Se4! Te6 30. Dd2! med truslen om Ld4 og hvid vinder igen.
  • Den sidste mulighed er ikke at rykke tårnet, men derimod dronningen. 28. Df2 Tfe8 29. Ld4 De1+ 30. Sd1! og hvid vinder igen på fantastisk vis i få træk.

Ikke et voldsomt langt studie, men pointen er, at det trods alt havde givet “et ekstra skud i bøssen” og det havde været værd at regne på for Arne.

Jeg kan altså konkludere, at 27… Kg8 havde set fint ud og havde udfordret mig taktisk, men at det stadigvæk vinder for hvid på det tidspunkt.

I de øvrige partier i Mestergruppen var, der en masse favoritsejre og det tegner sig til at blive en kamp mellem de øverst rated 🙂